Friskolen lærer børn om penge

Friskolen i Østerlars deltager i “pengeugen”, der finder sted denne uge

Friskolen Østerlars – om penge i denne uge.

 

Det er en god ting at få lidt forstand på penge – også i en helt ung alder.

Det er en af grundene til, at Friskolen Østerlars i denne uge lader sine elever deltage i den såkaldte “pengeuge”, hvor bankfolk over hele landet kommer på besøg på nogle skoler og fortæller eleverne lidt om kroner og ører.

Det er Finans Danmark  – en privat interesseorganisation for penge- og realkreditinstitutter, der står bag pengeugen.

“I overbygningen på Friskolen Østerlars tager vi del i pengeugen, som en del af et længere forløb, hvor vi sætter fokus på privatøkonomi. Formålet er at give eleverne kendskab til vigtige elementer af privatøkonomi og ruste dem til at træffe velbegrundede økonomiske valg,” siger lærer Salina Hansen, der har arrangeret pengeugen på Friskolen Østerlars.

Opsparing og lån
Eleverne kommer til at arbejde med emner som indkomst, skat, inflation, opsparing, lån, renter, budgetter og aktier.

De undersøger deres egne rettigheder på jobmarkedet, undersøger rentens betydning og forskellige lånemuligheder samt lærer om risikoen for at blive brugt som muldyr.

“Vi får i forbindelse med pengeugen besøg af gæsteundervisere fra lokale banker, som kan give et særligt indblik i bankens verden,” slutter Salina Hansen.

´

Seneste artikler

Fik du læst?

Elverskud i Aakirkeby

MUSIK: NylarsKoret opfører mandag 22. april Niels W. Gades værk Elverskud med tre professionelle sangere i Aa Kirke    Af Lene Dam Jørgensen Mandag 22. april kl.

Læs mere »