.gif)
Den første, der fik en idé til en fast forbindelse over Storebælt, var en forudseende krigsminister i 1855, Anthon Frederik Tcherning, der under en debat i Rigsdagen mente, at der skulle bygges en tunnel under bæltet til togtransporten.
“Det var en lang tunnel,” skulle selveste Grundtvig havde udbrudt. Og forslagsstilleren blev ikke rigtigt taget alvorligt.
Det skulle vise sig, at han var mere fremsynet af samtlige andre tilstedeværende.
For godt 150 år senere kunne dronning Margrethe klippe snoren over til Storebæltsforbindelsen – bl.a. med en tunnel til togdriften.
I dag kunne man ikke forestile sig landet uden den Storebæltsforbindelse, men den vakte modstand, da planerne blevlagt tilbage i 80’erne. Dels fra færge-nostalgikere, dels fra ansatte på de hyggelige Storebæltsfærger med den gode kaffe, æhem, og dels fra byen Korsør, der “døde”, da færgerne forsvandt. Prøv selv at gå en tur gennem hovedgaden i dag…
Der blev ligefrem dannet en landsforening mod Storebæltsbroen – som fik rigtigt mange medlemmer.
Nu skulle der bruges argumenter, der talte for en bro.
En af trafikministrene undervejs var den konservative Knud Østergaard fra Himmerland. Han blev til grin, da han fremhævede, at med broen kunne københavnerne få frisk mælk fra Jylland. Københavnerne fik i forvejen frisk mælk fra mælkebønder på Sjælland, hvor der også fandtes et mægtigt mejeri. (Bemærkningen var taget ud af flere andre argumenter, men til grin, det blev “Obersten”, som han også blev kaldt, noget uretfærdigt…)
Frisk mælk fra Jylland – eller fra Danmark i det hele taget – var en overgang blandt verdens bedste. Men da Arla for en del år siden var sponsor for det danske fodboldlandshold, blev kvaliteten nok overdrevet en smule, da mejeriet kørte en kæmpe kampagne, der fortalte, at de danske landsholdsspillere insisterede på kun at drikke mælk fra Danmark, når de var udenlands. På det tidspunkt var Arla overhalet i både smag og varianter over næsten hele Europa.
I de senere år er Arla kommet lidt på dupperne med både mælk, surmælksprodukter og oste i en lidt højere kvalitet. Det skete efter årelang pres fra danske gastronomer.
Men at Arlas mælk skulle smage bedre eller have højere kvalitet end andre steder må vist høre fortiden til. Lige nu står der et frisk glas mælk foran mig i min ferielejlighed i Thailand. Det er fremstillet af et thailandsk mejeri, og jeg vil påstå, at det smager mere af mælk end den hjemme i Danmark.
Pudsigt er det, at det faktisk var Danmark, der fik sat gang i mælkeproduktionen i Thailand. Den daværende Kong Bhumipol var i 1960 på besøg i Danmark og ville gerne have hjælp til at starte mælkeproduktion op i sit hjemland.
Med bistand fra Danmark etableredes mejeriet Thai-Denmark, der i 1962 begyndte at sælge mælk i små kartoner. Firmaet eksisterer den dag i dag, hvor mange danske turister køber de små kartoner med mælk med eller uden jordbærsmag i de tusinder af 7-Eleven-butikker, der findes over hele Thailand.
Produktet er dog langtidsholdbart, så det er ikke “frisk mælk fra Jylland”.
