Fremragende bornholmsk accordeonist på besøg

“4-Kløver-Klyngen” er atter med i  Bornholms Kulturuge – og igen i år er der en koncert i Sct. Clemens Kirke med den bornholmske accordeonist, Bjarke Mogensen.

Bjarke Mogensen med to andre dygtige musikere, Johan Bridger og Mikkel Egelund.

 

Så bydes der atter på en spændende “Late Nicht Consert” og det bliver på “4-Kløver-Klyngens” bydag, onsdag 21. september kl. 20.

I år gæster den prisvindende, bornholmske accordeonist, Bjarke Mogensen, Sct. Clemens kirke med en helt ny konstellation: Denne gang i trio med den ligeledes prisvindende bornholmske guitarist Mikkel Egelund Nielsen og slagtøjsfænomenet Johan Bridger. De fortolker blandt andet originale mesterværker af 90-års jubilaren Per Nørgård.

Musikalske strukturer

Nørgård opfandt i 70’erne en række musikalske strukturer og systemer som gjorde ham verdensberømt, og der vil blive rig mulighed for at stifte bekendtskab med komponistens unikke tonesprog ved denne koncert hvor musikerne fortæller og fortolker denne nestor i dansk musikliv.

Dertil vil man kunne høre værker af J. S. Bach, Rodrigo, Marilyn Mazur samt egne værker. Musikken ved denne koncert består af en uendelig palette af klangfarver og uden jordiske lydlandskaber, der opstår når disse tre vidt forskellige instrumenter blander sig i en tidløs og nærmest symfonisk musik.

Koncerten bliver belyst med lysdesign fra Rønne Theater, hvilket vil give en helt speciel oplevelse.

“Vi glæder os meget over, at der ikke i år er en corona, der banker på, med restriktioner om deltagerantal, hvilken giver mulighed for at at mange kan møde op og få denne store musikalske oplevelse en onsdag aften i Sct. Klemens Kirke, hvor lyden i følge Bjarke Mogensen er helt speciel,” siger Irene Duncker fra Klemensker Land- og Byforening.

4-Kløver-Klyngen består, som navnet antyder, af fire landsbyer. De tre af dem, Nyker, Klemensker og Rø, ligger som små stationsbyer langs en tidligere jernbane, mens den fjerde landsby, Aarsballe, ligger længere mod øst, hvor den dog er en del af Klemensker Sogn.

Billetter købes via www.bornholmbilletten.dk eller Kulturbutikken, Rønne Torv og Rønne Teater. Kulturugepas er påkrævet.  

Du vil måske også synes om

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »

Erhvervslivet støtter op om fælles markedsføring af øen

TURISME: Mens Destination Bornholm ser tilbage på et rekordår i 2025, oplever organisationen samtidig stigende opbakning fra øens turisterhverv. Næsten 600 lokale virksomheder bidrager til den fælles markedsføring af øen, heraf 40 nye det seneste år. Og bornholmerne er glade for turisterne… Besøgstal og turismeomsætning på Bornholm har nået nye

Læs mere »

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »