Fra studenterhue til svendebrev

Stand up: Anders Nielsen leverede et flot show med fortællinger fra eget liv – fra studenterhue til svendebrev. Og han havde taget en kendt ven med til sit show…

Anders Nielsen – med en hel kasse øl. (Fotos Torben Severinsen / Musikhuzet)

Af Torben Severinsen

Fredag aften var mange håndværkere, men også mange andre gæster, mødt op til en god gang stand-up-komedie i Musikhuzet i Rønne, hvor der var fuldstændig udsolgt.

Inden Anders Nielsen gik på, havde han taget sin bedste ven og partner med til at varme publikum op. Det var en anden komiker – Heino Hansen – som allerede er et stort navn indenfor stand-up.

(Fortsættes under billedet)

Heino Hansen – god opvarmning

 

Og på bare 12 minutter fik Heino sat gang i grinene og samlet hele rummet. Det var den slags opvarmning, hvor man ved, det bliver en god aften.

Tømrer og komiker
Anders Nielsens show “Faglærd” ramte noget helt rigtigt. Med udgangspunkt i sit eget liv – fra studenterhue og drømmen om en akademisk fremtid til et liv som tømrer med svendebrev og værktøj i hånden – formåede Anders at gøre sin historie både personlig og genkendelig.

Han balancerede perfekt mellem det håndværksfaglige og det mere “boglige” – og fik på fineste vis vendt det hele på hovedet: Måske er det netop det at være faglært, der gør én lærd på livet? Anders arbejdede i flere år som tømrer om dagen – og komiker om aftenen, inden han måtte opgive jobbet som tømrer og helt koncentrere sig om jobbet som komiker.

En hel kasse øl
Showet var fyldt med stærke jokes, men også med en tydelig kærlighed til byggebranchen og en respekt for det håndværk, mange lever af hver dag. Det føltes som en hyldest – uden at det nogensinde blev tungt. Tværtimod. Det var let, sjovt og med plads til alle. Uanset om man er til madpakke eller kantineordning.

Og man forstod godt, hvorfor publikum havde fundet vej. Efter Folkemødet i 2025, hvor Anders var forbi med en lille forsmag, var der flere bornholmere, der sagde: “Vi bliver tit glemt.” Det skulle de ikke blive denne gang. Showet blev sat op med et håb om måske 100 solgte billetter… Fredag kl. 17.30 var der udsolgt med over 300 billetter.

Og så til sidst – den historie, der egentlig siger meget om hele aftenen: Anders havde dagen inden mødt tre soldater i Rønne og lovet dem en kasse øl, hvis de tog deres venner med. Det gjorde de – og selvfølgelig havde Anders sørget for, der stod en kasse klar til dem efter showet.

Seneste artikler

Gudhjem Museum bruger naturen som fællesnævner

KULTUR: Med  tre meget forskellige workshops med tre forskellige kunstnere inden for akvarel, tekstil og fotografi, skaber Gudhjem Museum nye indgange til værkerne i udstillingen ”Eartbound V” Gudhjem Museum er glad for at have fået mulighed for at arrangere “Eartbound V”, takket være støtte fra Sparekassen Bornholms Fond og Bornholms Regionskommunes

Læs mere »

Nyt stoppested til Kombardo Expressen

TRANSPORT: Fra og med torsdag 28. maj flytter Bornholm Expressens stoppested fra Kongen til ”det gamle” stoppested bag ved Destination Bornholm.   Der er flere grunde til, at stoppestedet bliver flyttet. Primært er det, fordi trafiksikkerheden for nuværende ikke er optimal, da mange gæster går på vejen ud mod Kongen

Læs mere »

Afsted til synshallen – uden nummerplade

  POLITI: En 40-årig mand fra Ibsker blev tirsdag standset af politiet på Svanekevej i Østermarie, fordi han førte en bil uden nummerplader på – på vej til synshallen. Det udløste en bøde, da bilen hverken var registreret eller forsikret.

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Flyselskaber beder om afgiftslettelse

LUFTFART: DAT er sammen med Norwegian, Jettime, Sunclass Airlines og SAS gået til Finansministeriet og Transportministeriet med en fælles opfordring om en midlertidig 12 måneders pause i udvalgte luftfartsrelaterede afgifter og takster. For Bornholm handler det ikke kun om luftfart. Det handler om tilgængelighed, sammenhængskraft og muligheden for fortsat at

Læs mere »

Skoleidræt holder forårsfestival

IDRÆT: Igen i år holder Dansk Skoleidræt forårsfestival med støtte fra Knudsker El over de næste tre dage på Bornholm.   I morgen tirsdag går det løs med næsten 700 glade indskolingsbørn, som skal afprøve diverse lege og idrætsaktiviteter på Stadion Nord. Dert sker i forbindelse med Dansk Skoleidræts forårsfestival.

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 18. maj. Solen står op klokken 4. 47 og går ned klokken 21.06. (UV: Max 4,8) Dagen er tiltaget med ni timer og 11 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en dejlig mandag. Vejret i dag: Nogen eller en del sol. Temp. mellem 12 og 16 grader.Hele døgnet svag

Læs mere »