Fra nytår falder nettariffen på Bornholm

ENERGI: I 2026 bliver det billigere for husstande og mindre virksomheder, der benytter elnettet på Bornholm. Trefor El-net Øst sænker priserne med ni procent set over hele året, og fra 1. januar tager nettariffen det første hak ned.

Fra nytår falder nettariffen på Bornholm

Trefor El-net justerer nettariffen, så private og mindre erhverv på Bornholm i 2026 samlet set opnår en besparelse på 9 procent. (Grafik: Trefor)

Cirka 320 kroner. Det er, hvad en husstand med et forbrug på 4.000 kWh kan forvente at betale mindre til Trefor El-net Øst i 2026, set i forhold til 2025. En besparelse på ni procent samlet set.

”Vi justerer priserne ved indgangen til 2026. Mens det årlige abonnement stiger en smule, falder nettariffen, som private forbrugere og mindre erhvervsvirksomheder betaler for at få strømmen transporteret. Det giver en samlet besparelse på cirka 320 kroner for en gennemsnitshusstand,” forklarer Per Sørensen, elforsyningsdirektør i Trefor El-net Øst.

En fast model
Prisen på at få transporteret strømmen følger en fast model i løbet af året. I vinterhalvåret ligger nettariffen på et højere niveau, da der generelt bliver brugt mere strøm i den mørke og kolde tid. Mens nettariffen er lavere i sommerperioden, når længere og varmere dage fører til mindre efterspørgsel på strøm til opvarmning og lys.

Mindre investering
”Vintertariffen for private forbrugere og mindre erhverv falder ved årsskiftet, hvor de nye takster træder i kraft. Også sommertariffen bliver i 2026 væsentlig lavere end i 2025. Det skyldes blandt andet, at vi i det kommende år ikke skal investere helt så meget i elnettet som tidligere,” siger Per Sørensen.

Opgraderer
I 2025 har Trefor El-net Øst blandt andet brugt ressourcer på at opgradere de store transformerstationer i Bodilsker og Olsker. Projekter der nu er afsluttet. At abonnementet stiger i 2026 skyldes især øgede omkostninger til digitalisering og IT.

”At Bornholm har landets højeste priser hænger blandt andet sammen med, at elnettet er bygget til langt flere indbyggere, end der er i dag. Dermed er der også færre til at betale. Oveni ligger den historiske underdækning, som er fordelt ud på det faste abonnement,” siger Per Sørensen.

Falder igen
Den historiske underdækning, der stammer fra årene 2013 til 2017, vil være afviklet i løbet af 2027. Til den tid er der udsigt til, at abonnementet falder igen.

Trefor El-net Øst forsyner samtlige 29.000 private boliger, fritidsboliger, ejendomme og erhverv på Bornholm. Over et døgn varierer nettariffen i en fast model. Prisen er lavest om natten, og højst i elnettets ”kogespids” fra klokken 17 til 21, hvor mange kommer hjem fra arbejde, laver mad og bruger strøm i hjemmene. Den 1. april skifter nettariffen til den lave sommerpris.

Større virksomheder på Bornholm vil i 2026 opleve, at nettariffen stiger. Det skyldes at Trefor El-net Øst har flere omkostninger forbundet med at transportere til disse kunder.

Du vil måske også synes om

Børn fik skøn dag i Middelaldercentret

BØRN: SportsCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kr til Bornholms Hospitals børneafdeling. Forleden var børnene til et forrygende arrangement på Bornholms Middelaldercenter   SportCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kroner, som skulle gå til arrangement for børn, der har en tilknytning til Bornholms Hospital, deres søskende og forældre. Hospitals børneafdeling

Læs mere »

Landbrugspolitik: Landmænd valfarter til stormøde

Landbrug: Knapt 3.000 har foreløbigt meldt sig til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik.   Landbrug & Fødevarers stormøde for landmænd og fødevarevirksomheder på mandag bliver i et tætpakket Odense Congress Center. Torsdag middag nærmer tilmeldingerne sig 3.000. Det betyder, at stormødet nu flyttes fra en lokation til en

Læs mere »

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »