Fra 20. april er det muligt at brevstemme om afskaffelse af forsvarsforbeholdet i EU

Fra onsdag 20. april er det muligt at brevstemme til folkeafstemningen onsdag 1. juni om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold i EU.
Ønsker du at brevstemme, behøver du ikke vente på at modtage dit valgkort – det er nemlig muligt at brevstemme uden.

For at brevstemme skal du møde op i Borgerservice Rønne eller Nexø.

Det er muligt at møde op uden tidsbestilling, men vil du undgå ventetid så bestil tid i forvejen på www.brk.dk/tidsbestilling. Husk at medbringe legitimation (f.eks. dit sundhedskort, kørekort eller pas), så du kan afgive din brevstemme.
Borgerservice gør opmærksom på, at der må forventes ventetid til brevstemmeafgivelse i ugerne 20 og 21.

Adresser til Borgerservice Rønne og Nexø:
Borgerservice Rønne: Landemærket 26, 3700 Rønne.
Borgerservice Nexø: Kildestræde 20, 3730 Nexø.
Se åbningstider for Borgerservice her.

Vil du vide mere

Du kan læse mere om baggrunden for folkeafstemningen og danne din egen mening, før du stemmer.
Det kan du gøre på Udenrigsministeriets nye hjemmeside 1juni.dk

På Bornholms Regions Kommunes hjemmeside kan du løbende finde praktiske oplysninger om at brevstemme, valgkort, valgsteder med mere klik her: brk.dk

Seneste artikler

Fik du læst?

Pizza i sognegården

KIRKELIV: Vestermarie Kirke inviterer søndag 21. april alle børn og barnlige sjæle til familiegudstjeneste. Efterfølgende serveres der pizza i sognegården.   Af Lene Dam Jørgensen

Læs mere »