FOTOKONKURRENCEN: I dag billeder fra Evy Andersen, Nexø, Marianne Mertz, Knudsker, Rene Mertz, Knudsker , Gitte Liljeroth, Rønne og Jeanette Lyster, Bølshavn

Der er heldigvis stadig mange, der sender skønne sommerbilleder ind til konkurrencen om det bedste sommerfoto fra Bornholm. Og når der står “bedste” så ved vi, at der kan være flere meninger om dette, men nu bliver billederne i denne omgang udvalgt af Bornholmnyt.dk – en anden gang kan vi måske finde en anden dommerkomité.
(Artiklen fortsættes under billedet)

Men det vigtigste er næsten også at fastslå, at der er rigtig mange dygtige amatørfotografer på Bornholm, og rigtig mange af dem har valgt at deltage i konkurrencen, og det takker vi for. De mange indsendte billeder er til stor glæde for os og vore mange tusinde læsere.
(Artiklen fortsættes under billedet)

I dag bringer vi endnu flere sommerbilleder, der er taget af Evy Andersen, Nexø, Marianne Mertz, Knudsker, Rene Mertz, Knudsker, Gitte Liljeroth, Rønneog Jeanette Lyster, Bølshavn.
(Artiklen fortsættes under billedet)

Og det er karakteristisk for mange af de dejlige billeder, vi har modtaget, at de er taget med de kameraer, som fotograferne har i deres mobiltelefon. Der er sket en forrygende udvikling med side kameraer, siden denne signatur fik sin første mobiltelefon i 1992. Der var i øvrigt slet ikke noget kamera i, men det er en anden historie…
Kig på billederne og følg med her på Bornholmnyt.dk, de næste dage kommer endnu flere gode sommerbilleder, inden den sidste finalist kåres på lørdag.
(Artiklen fortsættes under billedet)

Vi har nu kåret tre ugevindere:
Louise Sabroe Ekholdt, Allinge
Ane Falk, Nyker
Mette Kathrine Nielsen, Rønne.
Og husk at konkurrencen fortsætter de sidste dage her i juli.
(Artiklen fortsættes under billedet)

Hvis dit billede bliver offentliggjort, deltager du i konkurrencen. Ugens vinder bliver offentliggjort hver lørdag. Billederne udvælges af Bornholmnyt.dk’s pressefotograf Torben Ager og redaktør Finn Edvard.
(Artiklen fortsættes under billedet)

For at der skal være lidt at slås om, sætter vi hver uge to lækre pizza samt to fadøl el. sodavand på højkant, som den heldige – eller dygtige – vinder kan indtage med en ledsager på Restaurant 3760 i Gudhjem. Man skal blot indfinde sig i restauranten (bordbestilling tilrådeligt) og meddele, at man er ugens vinder i fotokonkurrencen og derefter vælge en par pizza’er fra det spændende pizzakort.
(Artiklen fortsættes under billedet)

Og det er ikke tilfældigt, at Bornholmnyt.dk arrangerer årets sommerkonkurrence i samarbejde med Restaurant 3760: Med en skøn beliggenhed i smukke Gudhjem og med dens mange lækre retter på menuen er det et virkelig spændende sted at besøge – og så er restauranten jo bl.a. kendt for sine fremragende pizza’er.

Konkurrencen fortsætter de sidste dage i juli med – og når måneden er forbi kåres det bedste billede af de fire ugevindere. Det præmieres med en dejlig middag på Restaurant 3760 i Gudhjem beståendende superlækkert oksekød: 2 x supermørt Striploin, skåret af særlig udvalgt Hereford-kvæg og serveret med sommersalat, tomat, majs, tørsaltet skinke, pommes rösti og kryddersmør. Hertil en fl. argentinsk rødvin, “ALTO SUR, Malbec” – en skøn vin med blomme og kirsebær i smagen og let fadlagret.



