En 51-årig kvinde bakkede mandag middag ud af en parkeringsbås på Gartnervangen i Rønne. I den forbindelse blev hun ramt bagfra af en anden bil, som ligeledes var i gang med at bakke ud af en parkeringsbås.
Kvinden så, at den anden bil blev ført af en ældre kvinde, som dog fortsatte fra stedet uden at udveksle oplysninger.
Ved påkørslen var der mindre materielle skader.




