Fornøjelig aften med vin, fodbold – og Preben Elkjær

Så er der guf for de vin- og fodboldinteresserede, når den tidligere fodboldstjerne Preben Elkjær besøger Vinlagret i Aakirkeby torsdag 1. september

Preben Elkjær i sine velmagtsdage på fodboldbanen

 

Preben Elkjær.

Der er formentlig ikke nogen fodboldinteresserede danskere – i alt fald ikke i den mere modne alder – der ikke husker denne forrygende, målfarlige gavflab, der næsten er lige så kendt for sine rappe replikker som for sine bedrifter på fodboldbanen.

Frederiksberg-drengen, der fik sin fodboldopdragelse i serieklubben FB, prøvede lykken hos naboen KB, men blev sendt hjem på grund af unoder. Så gik det lidt bedre i Vanløse, hvorfra han kom til den tyske storklub FC Køln, hvor det imidlertid også kneb lidt med at indordne sig under de professionelle forhold.

Berømt er replikskiftet mellem Kølns strenge træner Hennes Weisweller, der stram i masken spurgte, om det var sandt, at Elkjær havde været på natklub med en flaske whisky og en dame?

Elkjær svarede, at det ikke var sandt. Det var en flaske vodka, der var på bordet, og selskabet bestod af to damer.

Nu er der mulighed for at høre, om denne historie har noget på sig, når Preben Elkjær, der efterhånden er blevet 64 år,  kommer til Aakirkeby torsdag 1. september, hvor vinhandler Thomas Kristensen fra vinhandlen “Hos Jon & Thomas” i Rønne inviterer til en fornøjelig aften i selskab med god vin og foredrag ved Preben Elkjær.

Arrangementet foregår i Vinlagret på Torvet i Aakirkeby, som Thomas Kristensen har overtaget og som fortsat er leverandør til firmaer og private af vin i lidt større mængder. Aftenen begynder kl. 17.30, og så er der ellers vine af libitum – personligt udvalgt af Thomas Kristensen til denne aften. Når først billetten er købt, kan man drikke al den vin, man har lyst til. Har man lyst til selv at købe en dejlig øl fra Small Batch er ølbilen også med – og selvfølgelig kan man også tilkøbe en “Stadionplatte”: En ristet pølse med brød, sennep og ketchup.

Thomas holder åbent en halv time efter foredraget af Preben Elkjær er slut – til kl. 20.30. Lige så længe er der vin ad libitum.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Vinhandler Thomas Kristensen har personligt udvalgt vinene til aftenen i Aakirkeby med Preben Elkjær. (Foto: Torben Ager)

 

For der er nok af dejlig vin i glassene, og dem skal der være mange af, for der er foreløbig solgt 110 billetter, men der er stadig plads til flere deltagere, fortæller Thomas Kristensen. Men man skal nok skynde sig at sikre sig en billet, for interessen er stor for at høre mere fra den tidligere fodboldstjerne. Der er også mulighed for at stille spørgsmål til Preben Elkjær.

Og det hører da med til historien, at der kom mere skik på den flabede knægt, da han skiftede til den belgiske klub Lokeren, hvor han traf sin hustru Nicole, som han har været sammen med siden. Sammen har de sønnen Max.

Preben Elkjær fik senere stor succes i italiensk fodbold, i klubben Verona, og sluttede sin fodboldkarriere som spiller i Vejle. Han spillede tillige 69 landskampe.

Om det og meget andet kan man høre ved arrangementet i Aakirkeby. Ingen tvivl om, at der er lagt op til en festlig og fornøjelig aften, alle ingredienserne er der i alt fald.

Mere om billetter og pris på “Hos Jon & Thomas”på Facebook.

 

 

 

 

 

 

 

 

Skal du med til et helt fantastisk foredrag med Preben Elkjær, med vin ad libitum! Så skal du booke din billet nu, før det er for sent.

Et foredrag med Preben Elkjær, som er spækket med anekdoter og videoklip fra Elkjærs karrierer, og der vil endvidere være mulighed for at stille spørgsmål til hele Danmarks målkonge nummer 1. Peter Sloth, forfatter til biografien “mit liv som Elkjær” er med til dette fantastiske foredrag.

Der vil være vin ad libitum til de betalende gæster.

Dørene åbnes 17.30 og arrangement slutter 20.30.

En spændende vin- og spiritusforretning så sidste år dagens lys i Rønne. Det var “Hos Jon og Thomas”, der først åbnede i Østergade, men som senere på året slog dørene  op til en ny foretning i Snellemark, hvor tidligere rådhuskiosken havde haft lokaler.

Jon Vejbæk fratræder med dags dato sin rolle som direktør i vinhandlen ”Hos Jon & Thomas”. I den mellemliggende periode har forrentningen støt og roligt fået en stor kundekreds, der bl. a. har været glade for de mange vine, spiritus og ølprodukter samt smagninger af samme.

Seneste artikler

Fik du læst?

Elverskud i Aakirkeby

MUSIK: NylarsKoret opfører mandag 22. april Niels W. Gades værk Elverskud med tre professionelle sangere i Aa Kirke    Af Lene Dam Jørgensen Mandag 22. april kl.

Læs mere »