Folkerace med 40 cm vand

De tre folkeracekørere Torben, Tobias og Christina fra TeamVWrally i Hasle tog turen til Ørnedalsbanen i Sæby i weekenden, hvor fjerde afdeling af DM i Folkerace blev kørt. Det skete med regnen strømmede ned…

Regnen plaskede ned på banen i Sæby.

 

Da det bornholmske team ankom til banen ved Sæby fredag, stod regnen ned  – og der var steder på banen, hvor der stod 40 cm vand.
“Vi kunne slet ikke forestille os, at der skulle køres ræs der”, fortæller Christina Steinlein.”
“Da vi lørdag morgen kørte til træning, havde de dog fået styr på de største vandmængder på banen, de havde prøvet at håndtere store mængder vand før. Det var dog stadig en meget mudret og glat bane, vi blev sendt ud på”, fortæller hun.
Men trods den næsten umulige opgave gik det bedre end forventet – og alle biler gennemførte.

Glat bane

Christina var ikke begejstret for den glatte bane og noget nervøs i første heat.
I første sving blev hun klemt mellem et autoværn og en anden bil  – og kom op på to hjul. Heldigvis kom bilen fint ned igen, og racet fortsatte heldigvis uden smadrede biler.
I andet heat  begyndte det at regne meget voldsomt, man kunne næsten ikke se ud af ruden ved startfeltet, og efter heatet var kørt, blev alt kørsel indstillet en time.  Christina fik en tredjeplads og var meget tilfreds.

TeamVWRally fra Hasle.

 

Kørt af banen

Det var ikke kun regnvejret, der generede Torben Larsen, han var så uheldig at blive kørt af banen i andet sving, og selvom han bakkede tilbage og forsatte, så blev han efter heatet kaldt til dommeren, som gav ham tre strafpoint for at have kørt uden for banen.
Og når man ikke får point i et heat, så er det svært at komme med i finalen. Det gik ellers godt i andet heat, hvor det blev til en andenplads.
I tredje heat deltog han sammen med Tobias Larsen  – og igen var der kamp med to Volvoer som tidligere på andre baner.
Det blev desværre ikke til en finaleplads, hvilket var rigtig ærgerligt.

Ærgerligt for Tobias

Tobias Larsen, der havde måtte gøre sin reservebil klar inden afrejse, var spændt på, hvordan den ville arte sig på banen ved Sæby. Han lagde hårdt fra land med en heatsejr og tog derefter en andenplads.
I tredje heat, hvor han deltog med farmand Torben, sloges han med en Volvo, og det resulterede i en fordør, der blev helt trykket ind  – og en smadret side rude. Han gik videre i A-finalen, så bilen skulle hurtig laves. Der blev slået med den store hammer, servicemand Mathias Steinlein fik travlt, og en anden deltager trådte til med lexan til ruden. Bilen og Tobias blev klar til finalen, hvor der var kamp om pointene. Der blev lidt tumult i starten, men det lykkes ham at komme uden om.
Han lå på en tredje plads, og det lykkedes ham endda  at køre sig op på en flot førsteplads. Der var stor jubel på sidelinjen, da han på et tidspunkt lå langt foran.
Der kørtes to ekstra omgange i finalen, så det var et langt heat, og på sidste omgang begyndte bilen at “koge” og lyde dårligt. Og jo, det dårlige tegn resulterede i, at bilen stoppede en kvart omgang før mål…
Brandærgerligt  – og det blev til en fjerdeplads…

Til landskamp

Når bilerne i dag mandag lander på Bornholm, skal de gøres klar til torsdag, hvor teamet fra Hasle skal afsted igen. Denne gange til den årlige landskamp på Nisseringen ved Næstved, hvor teamet deltager med fem biler.
Sidste afdeling af DM køres allerede om 14 dage i Ikast. Så der er i bogstaveligste forstand fuld fart på for TeamVWrally.

 

Du vil måske også synes om

Høj søgang – KS-holdet blir hjemme

FÆRGEBØVL:  Viking-RIK damer i Københavnsserien må melde afbud til eftermiddagens kamp mod FIX i Brønshøj   Bornholmslinjen sejler på grunds af vejret med stærkt ændret sejlplan i dag, og det har medført, at Viking-RIK’s damer i Københavnsserien i fodbold har set sig nødsaget til at melede afbud til eftermiddagens kamp

Læs mere »

1.000 løber med i Höst Open

ORIENTERINGSLØB: Höst Open løbes over tre dage i Åkirkeby, Vestermarie Plantage, Almindingen og på Hammeren   Når startskuddet lyder til den 36. udgave af orienteringsløbet Bornholm Höst-Open i weekenden 23.-25. oktober, bliver det med et imponerende og mangfoldigt felt. Knapt tusind deltagere fra seks nationer vil skabe masser af liv

Læs mere »

Mange løb med i mørket

MOTION: Viking Atletiks Halloween-løb blev en succes – trods uhygge og råb og skrig i gaderne…   Det gik forrygende godt, da næsten 800 børn og voksne mødte op på Store Torv i Rønne i aftes  – og bevæbnet med gode ben – og lige så stort mod – løb

Læs mere »