Folkemødets direktør skal bo på Bornholm

DEBAT: Det er en grundlæggende mangel og fejl, at der ikke stilles krav til Folkemødet direktør om at bo eller bosætte sig på Bornholm, mener Socialdemokratiets Claus Larsen-Jensen

Folkemødet – direktøren skal bo på Bornholm

 

En ny direktør for Folkemødet skal selvfølgelig have de nødvendige kompetencer for at bestride jobbet. Men jeg finder, at det er en grundlæggende mangel og fejl, at der ikke i stillingsopslaget er stillet krav om, at direktøren skal bosætte sig på Bornholm, hvis vedkommende ikke på forhånd bor på Bornholm.

Efter erfaringen med den nu afgåede direktør, er det mig helt uforståeligt, at bestyrelsen for Folkemødet ikke har stillet det krav.

Det handler om, at direktøren bliver en del af Bornholm og i tæt samarbejde med alle aktører her på øen, men skal selvfølgelig også kunne håndtere de landsdækkende kontakter. Men forankringen på Bornholm er afgørende, for respekten for at den nye direktør vil Bornholm og Folkemødet. Folkemødet er hele Danmarks Demokrati Festival, men har sit ophav på Bornholm, og det skal fastholdes.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Claus Larsen-Jensen (Foto: Torben Ager)

 

Og så handler det om, at når kommunalbestyrelsen yder et pænt stort tilskud til Folkemødet og i øvrigt har et stort engagement, så må det også gerne smitte økonomisk af på Bornholm. Det er skatteyderne på Bornholm, der betaler. Derfor er det ikke ligegyldigt om den nye direktør bor og betaler skat på Bornholm. Den skat, en direktør vil skulle betale på Bornholm, vil være, hvad vi i kommunalbestyrelsen eksempelvis nu skal spare på de bornholmske biblioteker eller mere. Også af den grund er spørgsmålet vigtigt.

Vælger bestyrelsen i Folkemødet at se stort på dette, så kan vi som kommunalbestyrelsesmedlemmer i budget 2026 overveje om tilskuddet til Folkemødet skal reduceres med den tabte skatteindtægt fra direktøren.

Med de udfordringer vi har med Bornholms økonomi, hvor vi som kommunalbestyrelse skal skære i en masse ting, vi helst ikke ville, så er det svært passivt at se på, at et stort kommunalt tilskud forvaltes helt uden hensyn hertil. Det gælder principielt også med ledere i Bornholms Regionskommune. Det duer ikke, at højestlønnede ledere på Bornholm ikke også bidrager til fællesskabet.

Claus Larsen-Jensen
Kommunalbestyrelsesmedlem, gruppeformand (S)

Du vil måske også synes om

Nyt initiativ skal styrke synligheden

TURISME: Destination Bornholm bygger nyt digitalt fundament, som styrker øens synlighed Destination Bornholm har netop med det nye bornholminfo.dk taget sin nye digitale platform i brug, som sikrer større synlighed både nationalt og internationalt. Det er resultatet af et større arbejde med at udvikle Bornholms digitale tilstedeværelse og skabe en

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Vi trækker grænser og sætter skel

Den danske astronaut Andreas Mogensen har efter sin rumfærd givet udtryk for, hvad der gjorde størst indtryk ved at være langt væk hjemme fra jorden: ”Vi tog ud for at opdage månen, men der skete det, at vi opdagede jorden i stedet.” Jorden virkede ubeboet og fredelig, og Andreas Mogensen

Læs mere »