Folkemødet åbnes med fuld musik

Torsdag 16. juni åbnes årets store begivenhed på Bornholm, ”Folkemødet”. I år sørger Danmarks Underholdningsorkester for musikken på åbningsdagen og orkestret bidrager også med en session om ledelse sammen med nogle af landets politikere.

Danmarks Underholdningsorkester – blæser Folkemødet en lang march…

 

Af Lene Dam Jørgensen

Når årets Folkemøde begynder torsdag 16. juni er det med Danmarks Underholdningsorkester som musikalsk partner. Danmarks Underholdningsorkester, tidligere Radioens Underholdningsorkester,  sørger for musikken på åbningsdagen og bidrager også med en inspirerende session om ledelse sammen med nogle af landets førende politikere.

Danmarks Underholdningsorkester indtager hovedscenen med musikalske indslag på selve dagen. Her kan publikum blandt andet glæde sig til at synge med på sange fra sammen med sangerne Caroline Henderson, Dorthe Gerlach og Bjørn Fjæstad.

Folkemødet åbnes officielt kl. 11 af statsminister Mette Frederiksen. Danmarks Underholdningsorkester optræder og sangeren Caroline Henderson er solist.

Musikalske oplevelser 

” Vi er vildt stolte over at kunne præsentere Danmarks Underholdningsorkester på årets Folkemøde. Tusindvis af folkemødegæster vil på åbningsdagen få musikalske oplevelser helt ud over det sædvanlige, når Danmarks Underholdningsorkester med hele 21 klassiske musikere og fantastiske solister indtager Folkemødets hovedscene”, siger Camilla Laudrup, direktør for Folkemødet.

Orkester glæder sig

” Vi glæder os til at åbne Folkemødet, og vi glæder os til at vise danskerne, hvad et symfonisk orkester kan, og hvordan vi arbejder med at bringe musikken så langt ud over scenekanten som overhovedet muligt” siger Andreas Vetö, der er direktør og dirigent for Danmarks Underholdningsorkester.

Udover at stå for musikken ved den officielle åbning af Folkemødet, bidrager Danmarks Underholdningsorkester på hovedscenen med sessionen ”Dirigentstokken”, som skal give indblik i, hvilken rolle dirigenten har, og hvordan denne leder orkestret.

Underholdende session

Det at være dirigent kan sammenlignes med at være politisk leder eller virksomhedsleder. Forskellen er bare, at dirigenten ser resultatet straks.  Derfor vil sessionen også slutte med, at nogle af Danmarks mest markante politikere skal prøve at dirigere Underholdningsorkesteret.

”Danmarks Underholdningsorkester vil på folkelig og musikalsk vis sætte fokus på den levende musiks betydning for mennesker og på dirigentens rolle og ledelse af et ”high performance team”, der kan spejles direkte til ledelse og samarbejde i både det politiske liv og erhvervslivet. Tonen for hele eventet vil være let, positiv, involverende og folkelig”, siger Andreas Vetö.

 

Du vil måske også synes om

Teatersucces: Større publikum med omrejsende teater

KULTUR: Bornholms Teaters Solskinsteater samlede i sommer omkring 3.500 publikummer i 15 bornholmske byer og fik 67 pct. flere publikummer med omrejsende teater. En ny evaluering peger på, at samarbejdet med lokale foreninger kan give teatret en ny rolle i lokalsamfundene. Da Bornholms Teater i august sendte forestillingen “Drømmen om

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Nu sker der noget i Nexø

BYFORNYELSE: Borgere i Nexø kan nu se frem til den længe ventede fornyelse af byen og havnen.   To lokale entreprenører fra Nexø går nu i gang med at etablere en gang- og opholdsbro, som vil forbinde havnen i Nexø på en helt ny måde. Og byens centrum vil samtidig

Læs mere »