Flot, men våd afslutning på sidste del af Ø-mesterskabet

RALLY: Så blev sidste afdeling af Ø-mesterskabet kørt – på Nisseringen ved Næstved – og det blev en våd afslutning!

Dert blev til tre flotte pokaler til bornholmerne

 

Regnen silede ned hele dagen, men det lagde heldigvis ikke en dæmper på den gode stemning, da både kørere og biler kæmpede sig gennem vandpytter, mudder og mekaniske udfordringer.

Ø-mesterskabet er en spændende turnering for bornholmere og for kørere på Nisseringen, og der køres to afdelinger på Bornholm – og to på Nisseringen.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Fra et tidligere løb med Teamvwrally i front

 

Torben Larsen fra Teamvwrally fra Hasle stillede til start i sin Micro, og den lille racer viste tænder på den glatte bane. Selvom han måtte se sig slået i de indledende runder af en anden hurtig Micro, fandt han det rette greb i finalen og kørte sejren hjem.

Tobias Larsen deltog i Torben’s Golf –  og var i topform – trods vejret. Men allerede i første heat røg vinduesviskeren, og en påkørsel kostede et drivled, så Tobias måtte udgå. Men med en hurtig reparation fra ham og Torben var bilen tilbage på banen, og Tobias vandt de næste to heat.

I finalen startede han stærkt, men regnen tog igen sejren – vinduesviskeren stod af, og Tobias måtte nøjes med en femteplads.

Til eftersyn
Christina Larsen kæmpede tappert i sin Golf, men den var ikke begejstret for regnvejr. Og selvom man på film viser, at flammer ud af udstødningen betyder fart, så var det desværre ikke tilfældet her. Motoren hostede sig igennem heatene, og bilen skal nu ha et nærmere eftersyn.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Der blev skruet og ordnet ppå bilerne mellem løbene.

 

Teamvwrally havde selskab af klubkammeraterne fra Black Racing – Camilla, Ann Christin og Bente Andersen.

Bente kørte med i Ladies-klassen og kæmpede sig hele vejen til A-finalen. Desværre svigtede sprinkleren, og et møde med autoværnet bøjede en bærearm.

Camilla og Ann Christin debuterede på Nisseringen i deres Micro-biler og klarede det flot. En uheldig afkørsel satte dog Camilla ud af spillet inden finalen, mens Ann Christin kørte sig ind på en flot tredjeplads i finalen.

Flere medaljer
I det samlede Ø-mesterskab – kunne bornholmerne tage flere medaljer med hjem:

Torben – Ø-mester i Micro
Ann Christin – tredjheplads i Micro
Christina – Ø-mester i Ladies

Dan og Joachim Jeppsen var med som flagpost.

Teamvwrally får dog ikke lang pause. Allerede på lørdag går det løs igen, når Tobias og Mathias deltager i revancheløbet i Nysum. Her stiller Mathias til start i Christinas Golf, mens Tobias kører i sin Crosskart.

Du vil måske også synes om

U16 drenge blev suveræne rækkevindere efter ny storsejr

FODBOLD: Elite Bornholms U16 drenge blev suveræne rækkevindere efter flot sejr på 4-0 over CIK. Også sejr til U14 drenge i Dragør… Elite Bornholms U16-drenge sluttede efterårssæsonen af med manér, da holdet besejrede Christianshavns IK med 4-0. Dermed kan drengene glæde sig over at være suveræne rækkevindere med maksimumpoint efter

Læs mere »

Lasse Oszadlik ny formand for Folk & Sikkerhed

PERSONALIA: Folk & Sikkerhed har udpeget Lasse Oszadlik som ny formand for lokalforeningen på Bornholm. Han overtager posten efter Johnny G. Larsen og skal videreføre arbejdet med at gøre Bornholm til frontløber i udviklingen af det nye totalberedskab.    Med erfaring fra initiativet Frivillig Beredskabsplan vil den nye formand for

Læs mere »

Giv dit gamle tøj nyt liv på Nexø Bibliotek  

WORKSHOP: Giv dit gamle tøj nyt liv og deltag i hyggelig workshop på Nexø Bibliotek   Hvad sker der med vores aflagte tøj, når vi afleverer det til genbrug? Og hvordan kan vi blive bedre til at passe på de ressourcer, vi allerede har? Det kan du blive klogere på,

Læs mere »