Flere ting er afgørende for Bornholm som Energi-ø

DEBAT: Bornholm skal være et omdrejningspunkt for grønne brændstoffer, skriver Claus Larsen-Jensen, der er socialdemokratisk kandidat til kommunevalet til november.

Bornholm skal være et omdrejningspunkt for grønne brændstoffer, skriver Claus Larsen-Jensen i dette debatindlæg.

 

I forbindelse med etableringen af Bornholm som Energiø er der to ting, som er afgørende:

Den el, der kommer i land på Bornholm skal kunne omformes til den vekselstrøm, der kan anvendes på Bornholm. Derfor er det så vigtigt, at staten sammen med aktørerne bag Energiøen sikrer dette.

Det andet som er meget afgørende er, at Bornholm også får en chance som aktør for produktion af grønt brændstof til skibe, fly og lastbiler samt den tunge industri – kort sagt med anvendelse af den såkaldte Power-to-X.

Det kræver også, at der er et tæt samspil mellem Bornholm, staten og de private aktører, så det bliver muligt på Bornholm. For Bornholm er det specielt interessant i forhold til skibsfarten i Østersøen.

Jeg glæder mig over, at S-regeringen har indgået en politisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, EL, de konservative, LA og Alternativet om at bruge 850 mio. kr. til at placere Danmark som vigtig aktør i at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer. Jeg forstår, at midlerne afsættes til et fælles europæisk projekt om grøn brint, som skal komme hele Europa til gavn.

Claus Larsen-Jensen (S)

 

Og vi skal være klar over, at der lige nu  er en massiv konkurrence i og mellem landene – både i Europa og udenfor – om at komme foran med den teknologiske udvikling. 14 europæiske lande er i fuld gang og 2 lande mere går i gang nu. Danmarks deltagelse heri skal støttes, men ved siden af dette skal der gøres en massiv indsats for, at Bornholm får en plads i udviklingen, netop på grund af Energiøen.

Som femtestørste  søfartsnation i verden har Danmark en stor interesse i at komme godt i gang hermed. Og med Energiøen på Bornholm er der en særlig fordel, som skal udnyttes, og anerkendes.

Danske havne har derfor også lagt en strategi om at få en rolle i denne udvikling. Bornholm er i den sammenhæng med placeringen midt i Østersøen og et energi-hub mellem Sverige, Danmark, Polen og Tyskland helt central. Vi skal holde os til, hvis det skal lykkes.

Claus Larsen-Jensen

Du vil måske også synes om

Pæne lønstigninger på vej til 868 pensionister

PENSION: Regulering af pensioner fra PensionDanmark giver i gennemsnit 7,7 procent mere i månedlig udbetaling til selskabets pensionerede medlemmer. ”Vi er stolte af at kunne give vores pensionister en betydelig stigning i udbetalingerne. Det vil gøre en mærkbar forskel for pensionisternes økonomi i en tid med stor global usikkerhed,” siger

Læs mere »

Norsk livsstykke i spidsen for blomstrende virksomhed

ERHVERV: Der sker spændende ting i Nexø, hvor den netbutikken Blomsterverden.dk netop har udvidet med ny, stor hal, hvorfra blomsterløg og planter sendes overalt i Danmark og til flere andre lande.   Der er ikke mange, der ikke nikker genkendende til livsstykket Sissel Thuesen Gulbrandsen Jensen – den norske iværksætter

Læs mere »

Politiet holder øje med mobilsnak i bilen

POLITI: Torsdag holdt politiet igen skarpt øje med snak i håndholdte mobiltelefoner under bilkørslen: Torsdag formiddag blev en 35-årig kvinde fra Midtbornholm således stoppet på Østergade i Rønne, hvor hun fik en bøde på 1.500 kr. og et klip i kørekortet for at tale i mobiltelefon under kørslen. Derudover skal

Læs mere »