
Bornholms Politi modtog mandag morgen en anmeldelse fra en borger, der havde været udsat for hærværk. Borgeren oplyste, at der mellem onsdag 8. juni kl. 06.30 og torsdag 9. juni kl. 16.30 var løsnet hjulbolte på vedkommendes bil. Bilen havde holdt parkeret på Møllevænget i Nexø.
En forretning på Lille Torv i Rønne er lørdag 11. juni mellem kl. 05.00 og 07.30 blevet udsat for hærværk, idet forretningens skilt er ødelagt.
Bornholms Politi modtog mandag tre henvendelser fra borgere, der har været udsat for graffiti i Rønne mellem fredag 10. juni og mandag 13. juni. Henvendelserne gik på, at der på to biler og en postkasse var skrevet med sprittusch. En af borgerne havde i en kort periode været på biblioteket, og da vedkommende var kommet ud til bilen, så borgeren to unge drenge på omkring 10 til 11 år, som vakte mistanke.



