Flere tider til MitID-hjælp i Nexø

Grundet stor efterspørgsel på hjælp til MitID laver borgerservice  flere tider til MitID  onsdag 29. juni i Nexø. Det bliver her muligt for borgere at få hjælp til MitID i den tidligere valgbus.

 

Valgbussen er parkeret, men kører onsdag 29. juni til Nexø, hvor borgere har mulighed for at få hjælp til MitID. Borgerservice oplever, at der i Nexø er stor efterspørgsel på MitID-tider og har derfor taget initiativ til, at flere borger kan få hjælp til MitID netop her.

”Der har generelt været en meget stor efterspørgsel på MitID-tider både på Bornholm og i resten af landet. Det har været nødvendigt for os at tænke kreativt og trække på ressourcer fra andre afdelinger for at komme i mål med den ekstra indsats”, fortæller Bo Rosendal, leder af Borgerservice.

Bestil tid

Initiativet i Nexø er således også kommet i stand efter godt samarbejde med Jobservice i Jobcenteret, som på dagen også hjælper borgerne med at få MitID.

Den såkaldte MitID-bus vil onsdag 29. juni holde på P-pladsen ved Nexø Rådhus i tidsrummet fra kl. 9 til 15. Borgere kan bestille tid på www.brk.dk/tidsbestilling eller ved at ringe til 56 92 00 00. Der er begrænset antal tider tilgængelig til MitID-bussen, så vent ikke længe med at bestille tid.

Fik du læst?

Brand i landbrugsmaskine

POLITI: Tirsdag eftermiddag opstod der brand i et landbrugsmaskine på Ibskervej i Ibsker. Branden var så voldsom, at Ibskervej måtte spærres for trafik. Branden kunne

Læs mere »