Festlig premiere og ros til ny dansk film

Hyæne Films nye danske spillefilm “Hvor kragerne vender” fik forrygende festlig premiere i Imperial Bio i København i aftes

Producer Daniel Mühlendorph, Jesper Groth, instruktør Lisa Jespersen , Anne Sophie Wanstrup samt  Adam Ild Rohweder. Forrest: Saga Nikoline Linde Mikkelsen. (Foto: Hasse Ferrold)

 

Det blev til en festlig premiere i en af Danmarks største biografsale, Imperial Bio i København, da den nye danske spillefilm “Hvor kragerne vender”, kørte hen over lærredet for første gang og for et inviteret publikum.

Dette kvitterede med flot bifald efter filmen, der i dag tillige kan høste flotte anmeldelser fra flere sider.

Og filmens bornholmske islæt – producer Daniel Mühlendorf er jo bornholmer –  viste sig også i form af bornholmske karameller og den bornholmske gin, der blev skyllet efter med til festen efter premieren.

Kan ses fra i dag

Udover filmens producer er der også andre bornholmere på filmholdet. Filmens lineproducer Robin Hounisen er fra Allinge. Filmens tonemester Stefan Garfield Rasch Holm er  fra Rønne, mens filmens blæksprutte og producerassistent Danni Kjeldsen er fra Allinge. Ligesom flere af scenerne er skudt på Bornholm.

Filmen har fået flotte anmeldelser og vises i biografer landet over fra i dag.

Vegetar og klimabekymret

“Hvor kragerne vender” er et humoristisk drama om den unge kvinde Laura, der har lagt afstand til sin familie på landet for at slå sig ned som forfatter i København og leve et kunstnerisk bohemeliv. Men da hun  rejser hjem for at deltage i sin brors bryllup, indser hun, at han er ved at gifte sig med barndomsfjenden Catrine. Det går samtidig op for Laura, at Catrine reelt har overtaget hendes plads i familien – og måske vil hun gerne have den tilbage?

I hovedrollen som Laura kan man opleve Rosalinde Mynster og over for hende spiller Bodil Jørgensen og Jens Jørn Spottag, der spiller hendes forældre, og som ikke helt forstår den udvikling, deres datter har været inde i.

Laura har f.eks. skiftet navn og er blevet vegetar. Og så er hun også blevet bekymret for klimaet…

Det nyslåede Reumert-talent Anne Sofie Wanstrup spiller Catrine. I andre bærende roller ses Adam Ild Rohweder, Bedrag-stjernen Thomas Hwan og Jesper Groth.

Holdet bag filmen

“Hvor kragerne vender” er Lisa Jespersens første spillefilm som både instruktør og manuskriptforfatter. Hun blev uddannet fra Den Danske Filmskole i sommeren 2017 med den anmelderroste afgangsfilm “September”, som fik fem stjerner af både Politiken og Soundvenue og var nomineret til to priser ved Ekko Shortlist Awards 2018.

 

Du vil måske også synes om

Vil høre unges stemme om kulturlivet

UNGE: Lørdag 24. oktober inviterer MusikHuzet, 7,5 hektar og KlangFest til “Vores UngØ i Svaneke.” Som den første i en række af otte byer er “Vores UngØ” en del af det nationale projekt, “Kunsten At Lytte – The Tour” og skal styrke unges muligheder for at få indflydelse på det

Læs mere »

TURISME: Nu er Destination Bornholm blevet mere grøn

TURISME: Destination Bornholm kan nu kalde sig Green Tourism Organization (GTO). Det er en miljøcertificering målrettet organisationer inden for turisme, som er skabt af Horesta i samarbejde med Friluftsrådet. Det er samtidig et kvalitetsstempel for turismeorganisationer, der gør en særlig indsats og arbejder målrettet for de klima- og miljømæssige aspekter

Læs mere »

Vi har brug for venner…

Jeg har en lille bog, som handler om venskab. Det er en bog med tegneserien Radiserne, og den gammelkloge Søren Brun siger: ”Jeg har brug for alle de venner, jeg kan få!” Mon ikke der er mange, som siger som ham? Venner har vi alle brug for. Venner betyder mere,

Læs mere »