.jpg)
Man ved, at man er ved at blive ældre, når man skal opleve, at speakeren i Radioavisen ikke kan udtale kendte, afdøde medborgeres navne rigtigt.
Således hørte jeg forleden en speaker, der oplæste nyheden om, at den danske bokser, Tom Bogs, var død.
Alle med blot en beskeden viden om dansk idrætshistorie vil vide, at afdødes efternavn Bogs – udtaltes med o’et i Bogs udtalt som år som i Århus og ikke som å som i – nå ja, å…
Pudsigt at høre den engang så berømte Tom Bogs efternavn udtalt forkert – det havde jeg ikke forestillet mig.
Det svarer nærmest til, at en journalist i USA, ikke kan huske “sommerfuglen, der stak som en bi,” Mohammad Ali og stadig kalder ham Cassius Clay.
Men lad gå – vi kan ikke vide alt, som kirurgen sagde, da han fjernede det forkerte ben – og lad mig ved denne lejlighed i øvrigt lige tilslutte mig de mange rosende ord, der i de sidste dage er faldet i anledning af den, tilsyneladende engang, så kendte boksers død.
Tom Bogs var en flink mand. Måske for flink, han sagde aldrig nej til en journalist, var altid med på men spøg, havde masser af humor. Godheden selv. Denne mand, der var så godt til at slå på snuden, kunne ikke slå en flue ihjel. Bar hellere en edderkop ud i haven – end at slå den ihjel.
Sjovt med boksere: Der findes næppe nogen sportsfolk, der er så gode venner som dem. Jeg har oplevet det talrige gange: To boksere, der møder hinanden og hilser hjerteligt på hinanden.
“Hvem var det”, spurgte jeg engang min ven, bokseren og den senere internationale boksedommer Ove Ovesen. Han havde m’ødt en mand på gaden og de to havde kærligt omfavnet hinanden og spurgt ind til, hvordan livet gik.
“Det var Hans Bjerregaard, ham mødte jeg engang til Jyske Mesterskaber i Aarhus, jeg vandt på points, jeg kunne ikke få ham ned…”
I flere andre tilfælde så jeg, hvordan bokserne elskede at møde hinanden, behandlede hinanden med kærlighed og gensidig respekt.
Gentlemen, som især fodboldspillere kunne lære meget af, udenfor banen, naturligvis…Boksning er jo også kendt som en gentleman-sport…En anden besynderlighed…
Tom Bogs, der blev 79 år, var en fornem repræsentant for sporten. Amager-drengen, der først begyndte karrieren i i Bokseklubben Thor på Øresundsvejens skole, men som 15-årig kom til bokseklubben CIK på Christianshavn. Tom blev senere både OL-bokser og Europamester. En af de bedste boksere Danmark nogensinde har haft.
Han er optaget i sportens Hall of Fame med de allerstørste danske sportsnavne med Michael Laudrup, Caroline Wozniacki, Paul Elvstrøm og Ragnhold Hveger i spidsen.
En fremragende idrætsmand, og som det vil fremgå af de mange og fortjente mindeord, også et stort menneske.
Han fortalte mig engang, efter hans karriere var stoppet, og mens vi delte en øl på et udskænkningssted, at han en munter aften efter en stor boksesejr var blevet lovet øretæver ef en fuld turist på et københavnsk diskotek. Manden havde sagt noget upassende til Toms første kone, Jytte, og Tom havde påtalt det. Rigtige boksere slås aldrig udenfor ringen, de gir’ en påtale.
Turisten stillede sig herefter op i boksepositur med svingende næver – uvidende om, at hans “modstander” var blevet Europamester i mellemvægt samme aften. “Kom an!”
“Gav du ham på knolden,” spurgte jeg.
Tom kiggede forbløffet på mig:
“Nej da, jeg kunne ikke drømme om at slå på manden. Jeg løftede ham op bar ham ud…”
Æret været hans minde. Altså Tom Bogs.
Rigtig god weekend – og godt nytår også!
.gif)
