Farvel Elizabeth – du vil blive savnet…

Kan man savne et menneske, man ikke kender eller aldrig har mødt?

Natuligvis ikke, som hvis der er talt om en nær slægtning eller god ven. Og alligevel.

Det er blot nogle få uger siden, jeg havde glæden af at besøge Windsor Castle. Jeg har været så heldig at besøge slottet flere gange, og det er en lige stor fornøjelse hver eneste gang.

Ganske vist kommer turisterne ikke ind i det allerhelligste, men der er alligevel meget at se på – også det berømte St. George Chanel, hvor den nu afdøde engelske dronning Elizabeth II skal finde sit sidste hvilested.

Her kommer hun i selskab med sin mand, Prins Phillip og sin søster, prinsesse Margaret samt begge sine forældre, Kong George VI og dronning Elizabeth.

Siden 1800-tallet har St. Georges Chapel været begravelsessted for de engelske monarker, og det var også her, at Englands nye konge, Charles III,  i 2005 fik en velsignelse af ærkebiskoppen af Canterbury af sit forhold til Camilla Parker Bowles, der nu får titel af Queen Consort of the United Kingdom.

Det var også i St. Georges Chapel, at Prins Harry og Meghan Markle blev viet i 2018, og en lang række andre royale hovedet er blevet boet eller begravet her.

Jeg tror, at dronning Elizabeth for alvor blev glad for Windsor Castle, da hun boede der under 2. verdenskrig med sin familie. I al fald blev Windsor Castle et fast opholdssted for dronningen i mange år fremover, og det var mere reglen end undtagelsen, at dronningens flag vajede over det berømte, runde tårn ved Windsor Castle i weekenden.

I disse dage er TV og aviser verden over fyldt med fortjent hyldest til den engelske dronning. Og ja, hun vil blive mere end savnet – ikke alene i Storbritannien, men også i resten af verden.

Jeg skal ikke gentage de mange roser, der i disse dage tildeles Elizabeth, blot konstatere, at selv anti-royalister – som jeg selv – ikke kan andet end beundre denne kvinde, der som ganske ung afgav et løfte til den engelske befolkning om at tjene den tro hele sit liv.

Det gjorde Elizabeth – og med stil og elegance må man sige.

Ikke ulig vores egen dronning Margrethe, der i denne weekend kan fejre 50 års regeringsjubilæum, som Elizabeth kunne fejre 70 år jubilæum også i år.

Dronningetro eller ej – dronning Elizabeth var og dronning Margrethe er fremragende repræsentanter for deres respektive lande.

Vi kommer til at savne Elizabeth – klippen i Storbritannien, som hun er blevet kaldt. Og vi er glade for, at vi forhåbentligt har vores egen dronning Margrethe i mange år endnu.

Efter dem kan man måske tvivle lidt på kongehusets fremtid – men med dem ved roret var og er der ingen tvivl.

God weekend.

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Den glemte helligdag

På torsdag 29.september er det Mikkelsdag. En helligdag, som næsten helt er gået i glemmebogen, og som blev afskaffet som helligdag her i landet i

Læs mere »