Fandens Hat og andre historier

Søren P. Sillehoveds bog ”Gamle sagn, skrøner og historier fra Bornholm” er en undværlig ledsager, når turen går rundt på øen…

Fandens Hat på Bodils Kirke. Se hatten i udsnittet på billedet. (Foto: Torben Ager)

 

Bornholm er et mylder af gamle sagn, historier og – nå ja, lad os bare være ærlige og sige: Skrøner!

Dem kender i alt fald forfatteren og naturvejlederen Søren P. Sillehoved, der også er fast naturskribent ved Bornholms Tidende.
Søren P. Sillehoved er et særdeles velkendt ansigt på øen, hvor han også er født. Han har skrevet en lang række bøger om øen, og flere f dem er, i alt fald efter denne signaturs mening, helt uundværlige i rygsækken, når turen går rundt på øen.

En af Sørens bøger er ”Gamle sagn, skrøner og historier fra Bornholm”. Den er udgivet i 2013 og indeholder et væld af historier og fortællinger om sære hændelser i gamle dage.

Søren P. Sillehoved har skrevet bogen på opfordring: Som naturvejleder er han ofte blevet spurgt, hvor han dog kendte alle disse fortællinger og historier fra, som han serverede undervejs på sine mage ture, og via sine egne studier i diverse litteratur fra øen, har han fået kendskab til disse historier, som han altså giver videre i bogen.

Bogen fås hos William Dams boghandel i Rønne


Pudsige stednavne

I forvejen virker Bornholm jo ganske anderledes end andre dele af landet på grund af klipper og granit. Og så er der alle de pudsige stednavne, som man heller ikke finder andre steder i landet.

Bogen er udstyret med et informativt kort, så man selv kan finde frem til dem, og det er lige før jeg vil udnævne denne bog til en af de sjoveste og interessante guidebøger, man kan have med på sin udflugt på øen.

Den indeholder hele 94 fortællinger – lige fra historien om Fandens Hat i Bodilsker og til historien om Krølle Bølle.

Og hvad med ”Pissebækken ved vang”, ”Sagnet om Jons Kapel, ”Sol over Gudhjem”, ”Sagnet om Hellig Kvinde”, ”Den mystiske Slingesten”, ”Her foregik drabet på Printzenskjöld” og ”Danmarks første politiske fange”?

Der er masser af spændende fortællinger at vælge i mellem – ikke mindst historien om Fandens Hat, som der i øvrigt er flere versioner af.

Fanden blev sur
Fandens Hat er en sten, der er placeret på klokketårnet i Bodilsker Kirke, og som ligner en hat.

Klokketårnet er fritstående og formentlig fra 1200-tallet.

Stenen ligner en sort bowlerhat. Og folk kalder den for Fandens Hat.

Ifølge Sillehoveds bog stammer historien fra engang, hvor Fanden selv kom forbi kirken. Pludselig begyndte klokkerne at ringe, og det blev Fanden så sur over, at han kastede sin hat mod klokketårnet for at ødelægge det. I stedet kilede hatten sig fast.

En anden historie fortæller, at en præst blev forfulgt af Fanden selv en sen nat på vej hjem. Præsten nåede dog inden for kirkediget, inden han blev fanget, og i arrigskab kastede Fanden sin hat efter præsten. Den ramte imidlertid ikke sit mål, men klokketårnets mur, hvor den har siddet siden. Denne version af historien kan læses på nordenskirker.dk.

Undertegnede skal ikke gætte på, hvilken version der er den rigtige. Men jeg tror, jeg hælder til Sillehoveds version, ligesom jeg naturligvis også tror på alle e andre historier. Myter, skrøner eller sandhed: Spændende er det…

Du vil måske også synes om

Kommunen skal have skiftet telefonsystem

  KOMMUNALT: Kommunen skal have skiftet telefonsystem, og der vil derfor være to dage med korte perioder, hvor man ikke kan ringe til Borgerservice og til kommunens medarbejdere. Følgende dage og tidspunkter tager kommunen ikke telefonen: Torsdag 15. oktober kl. 15.30 til 16.00 Tirsdag 20. oktober kl. 08.30 til 12.00

Læs mere »

Kan alle se mig? Ja, og det kostede en sigtelse…

  POLITI: Bornholms Politi fik fredag aften en anmeldelse fra en bilist, som var blevet blændet af en bil med et kraftigt orange lys monteret på taget. En patrulje kørte til stedet og på Åkirkebyvej i Rønne blev det pågældende køretøj standset. Føreren af bilen, en 19-årig mand fra Aakirkeby,

Læs mere »

Nu kan elmålere på Bornholm aflæses fire gange i timen

ENERGI: De cirka 29.000 elmålere på Bornholm sender nu data for forbruget hvert kvarter. Det giver kunder hos Trefort El-net Øst mulighed for at følge endnu mere detaljeret med i deres elforbrug.   Som bornholmer kan man nu få et langt mere detaljeret billede af sit elforbrug. Trefor El-net Øst

Læs mere »