Familie med fart på

Hele familien er med, når der køres Folkerace på øen… 

MOTORSPORT: Folkerace er en populær sport på Bornholm, og en af de mest entusiastiske folkeracere er 49-årige Torben Larsen fra Hasle.

Han har i årevis været dybt optaget af sporten, der i al enkelthed går ud på, at man skal køre race i en bil, der højest må have en værdi af 5.000 kroner.

Og at alle bilerne ryger på auktion efter løbet sikrer, at man er nogenlunde sikker på, at deltagerne ikke “snyder” og kører i en meget dyrere bil.

Det er ikke kun Torben, der kører folkerace. Også sønnen Tobias og Torbens kæreste Christina sidder bag rattet når det går løs, og det gør det forhåbentligt snart, når samfundet åbner mere op. Det samme gør papsønnen Mathias, der var på havet den dag Bornholmnyt.dk var på besøg og derfor ikke kom med på billedet.

Og papdatteren Cecilia støtter også op om Torbens Team VW Rally, der nu tæller hele syv folkeracere: En Audi, en Volvo, fire VW Golf og en VW Vento – alle udsmykket i teamets karakteristiske gule og sorte farver.

¨Den hurtigste familie på øen samlet på værkstedet, hvor en stor del af fritiden foregår. (Foto: Torben Ager)


Ny bane i Klemensker
Torben og Christina har også fælles arbejdsplads, busselskabet BAT, der jo også har noget med motor at gøre – og Torben er også formand for Bornholms Motorsport.

Og uden at fornærme ham kan man vel godt sige, at han står på hovedet i en motor en stor del af dagen, så der er ikke noget at sige til, at han og familien glæder sig til at sætte bilerne i gear på den nye folkeracebane på Bolbyvej i Klemensker.

Der er ca. 25 aktive folkeracere på øen, og bornholmerne kører også med på en folkeracebane i Næstved samt på baner i Jylland.

Lige nu står bilerne stille, men man kan næsten høre motorerne brumme under motorhjelmene – de venter bare på at komme ud og køre.

Startet i Finland
Og Torben Larsen er ikke den værste at få bag rattet: Hans bedste placering er en sjetteplads i det danske mesterskab, hentet i 2016.

Folkerace er også kendt som Zulu Djævleræs og er en sportsgren, der er opstået i Finland og senere har bredt sig til hele Norden. Og hele ideen er altså, at man ikke må bruge flere penge på bilen – end man har råd til at miste den på auktionen efter løbene.

“Jeg har dog ikke mistet nogle af mine endnu”, siger Torben Larsen, der dermed antyder, at det ikke er så tit, at der er folk, der giver bud på bilerne efter racet. Men som også fremhæver det gode kammeratskab, der er mellem folkeracere, hvor man hjælper hinanden, hvis der er noget galt med køretøjet.

 

Seneste artikler

Melodi Grand Prix – større, men bedre?

Hånden på hjertet: Jeg så kun Europæisk Melodi Grand Prix fra Wien forleden, fordi Danmark deltog. Og jeg vil godt være hudløs ærlig: Jeg kunne stort set ikke kende forskel på melodierne eller scenografien  – omend fantasifuld  – så utroligt ensartet – og få timer efter transmissionen kunne jeg slet

Læs mere »

Kystbeboere betaler dyrt for stormfloder

STORMFLOD: Ny analyse fra DTU viser, at husstande der bliver ramt af stormfloder, betaler store egenudgifter og bruger hundredvis af timer på oprydning og genopbygning – ud over de statslige erstatninger. Næsten 40 procent af boligejerne har desuden oplevet fysiske eller psykiske følgevirkninger. Oversvømmelser fra havet fører ikke kun til

Læs mere »

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 16. o9g 17. maj  Lørdag 16. maj Levende Kirke Bornholm 14: Steen Knudsen og Morten Dahl. Søndag 17. maj Aa Kirke 10.30: Louise Christina Howard. Cantilena-koret fra Fredens Kirke i Odense medvirker. Allinge Kirke 19 : Jens Jørgen Rasmussen. Gudhjem Kirke

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Flot præstation og storsejr på udebane

FODBOLD: Viking-RIK’s kamp mod ØKF i damernes Københavnserie i fodbold blev en triumf for de bornholmske damer, der vandt 0-8!   Damerne fra Viking-RIK’s Københavnsseriehold i fodbold var spændt på kampen mod kollegieklubben ØKF fra Amager, da de to holds tidligere kampe har været tætte. ØKF er et af de

Læs mere »

Viking/RIK gik på halen i Rødovre

FODBOLD: Tre advarsler og et mandskab i undertal var mere end et ellers godt kæmpende hold fra Rønne kunne klare – og så tabte Viking/RIK med 5-1 i Rødovre – også stort nederlag til NB Bornholm.   Der var truende. mørke skyer på himlen i Rødovre lørdag eftermiddag, da Viking/RIK’s

Læs mere »

Helle snupper danske mesterskaber på stribe

MINIGOLF: Helle Seremet fra Rønne blev dansk mester i minigolf, da mesterskaberne blev afviklet i Rønne. Det er fjerde gang, hun kan hænge guldmedaljen om halsen – og hun kan også skrive Nordisk Mester på sit CV. Til oktober skal hun til VM i Portugal.   Det lyder utroligt, men

Læs mere »