Fald i besøget fra Tyskland – men der er en forklaring

TURISME: Nye overnatningstal fra Danmarks Statistik viser, at Bornholm i årets første seks måneder har haft 501.497 overnatninger. Det er et fald på fire procent i forhold til samme periode i 2024. Faldet skyldes især et dyk på 10 pct. af tyske turister, hvilket der ifølge Destination Bornholm er en logisk forklaring på.

Der har været et fald i antallet af tyske turister i år – men det er der en forklaring på, mener destination Bornholm. (Foto: Finn Edvard)

 

I årets første seks måneder har Bornholm oplevet en lille stigning af danske gæster. Således viser tal fra Danmarks Statistik, at 0,5 procent flere danskere har tilvalgt Bornholm som feriemål. Til gengæld er antallet af overnattende udenlandske gæster faldet med 10 procent. Heraf udgør tyskerne langt størstedelen, og det er der i ifølge Simon Lambrecht, leder af Forretningsudvikling og Analyse i Destination Bornholm, en god forklaring på.

”De nordtyske delstaters skoleferier ligger senere i år, og derfor forventer vi, at tyskerne for alvor indhenter det tabte i juli, august og september,” lyder det fra Simon Lambrecht.

Forventer fremgang
Denne tendens oplever man allerede i det bornholmske turisterhverv. Andreas Brandt-Andersson direktør i Feriepartner Bornholm oplyser, at juli ligger på niveau med sidste år, men forventer fremgang i august og september. Også han peger på, at relevante tyske delstaters sommerferie falder sent i år.

Flere svenskere
Flere andre markeder har i årets første måneder vist en stigende interesse for Bornholm. Således er antallet af svenske overnatninger steget med 10 procent. Storbritannien er steget med 20 procent, Holland med fire, mens franskmændene i år har haft mere end dobbelt så mange overnatninger på Bornholm sammenlignet med sidste år.

…og fra Sydeuropa
”Hele Danmark har oplevet en stigning af turister fra Sydeuropa, og det billede ser vi også på Bornholm. Tesen er, at særligt det segment, der er til aktiv ferie og outdooroplevelser, søger mod nord, hvor det på grund af de lavere temperaturer om sommeren er mere behageligt at dyrke sport og udeliv. Derfor tror vi også på, at der er stort potentiale for at tiltrække flere af disse turister både i højsæsonen og sensommeren,” siger Simon Lambrecht fra Destination Bornholm.

Ansigtet på Bornholm
Netop med blik for potentialet inden for outdoorturisme har Destination Bornholm for nyligt indgået et samarbejde med cykelrytteren Magnus Cort. Fremover skal han være ansigt på den markedsføring, der skal tiltrække flere outdoorturister til Bornholm fra både indland og udland.

Du vil måske også synes om

Morbærfestival på Listedgård

Gastronomi: Så er der noget at komme efter på Listedgård, når der inviteres til morbærfestival med musik, gastronomi og fortællinger for hele familien.   Lørdag 8. august fra kl. 14 til 18 inviterer Dansk Morbærforening, Listedgård og Melstedgård til stor Morbærfestival på Listedgård. Og der er gratis adgang. Festivalen åbnes

Læs mere »

Bornholms Middelaldercenter åbner nyt mjødtelt

JUBILÆUMSTRÆF: Når Bornholms Middelaldercenter slår portene op til det store Middelaldertræf i næste uge bliver det en helt særlig folkefest: Centret kan fejre sit 30-års jubilæum.   Gæsterne kan glæde sig til et jubilæumsprogram i Middelaldercentret spækket med alt fra magiske aftenoplevelser til et helt nyt sanseligt mjødtelt. Så der

Læs mere »

Øens gæster bidrager med hver tredje krone i handlen

TURISME: Detailhandel er er vigtig del af bylivet, erhvervsudviklingen og beskæftigelsen, også på Bornholm. En helt ny undersøgelse viser, at turismen på Bornholm har afgørende betydning for erhvervet.   Handelslivet på Bornholm nyder godt af turismen. Hver tredje krone, der bruges i øens butikker, kommer fra øens gæster.  I 2025

Læs mere »