Endnu engang har den menneskelige ondskab stukket sit hæslige ansigt frem i forbindelse med drabet på en ung pige fra Aalborg, der efter alt at dømme har mødt en uhyggelig skæbne efter en glad aften i byen.
Sagen er, så langt fra, opklaret, men lur mig om ikke vi når frem til – endnu – et bestialsk drab på en ung kvinde, der fatalt har stolet på et andet menneske.
Den tragiske sag fra Aalborg, som hele landet i disse dage er optaget af, står så langt fra alene. Vi kunne remse rigtig mange kvindedrab op: I december blev en yngre mor i Viby knivdræbt for øjnene af sine børn, det bestialske drab på den svenske journalist Kim Wall, drabet på Emilie Meng – samt de mange såkaldte “æresdrab” – mon iøvrigt ikke snart vi skulle finde et andet og mere passende ord for disse myrderier?
Mod ondskaben kæmper guderne forgæves. Det må vi konstatere. For misgerninger som mord, overfald og røverier finder efterhånden sted så ofte i vort lille land, at disse ting er blevet en normalitet.
Og her tænker jeg ikke bare på de mange såkaldte banderelaterede drab og overfald, som vi er blevet beriget med i de senere år: Gade- og hjemmerøverier finder også ofte sted, ligesom nogle virkelig ondartede typer har fundet ud af at narre penge fra vore godtroende ældre og handicappede.
34 mennesker blev myrdet i Danmark sidste år – det er 34 for mange, men jeg er bange for, at vi aldrig kan slippe af med disse grusomheder.
Jeg har al mulig sympati for de mennesker, der møder op med fakler og blomster efter et mord – hvis det kan være til lindring og trøst, så er det så afgjort det hele værd.
Mn jeg kan godt blive lidt lang i ansigtet, når velmenende mennesker møder frem med fakler og sange og “tager gaden tilbage”.
For det gør de desværre ikke. Hvis jeg skal udtrykke det meget firkantet, så bliver jeg ikke “chokeret” mere over bandekriminalitet, skyderier og drab på åben gade.
Jeg bliver derimod meget, meget – og glædeligt – overrasket, hvis den slags ikke finder sted i en måneds tid.
Vi kan ikke stille noget op mod den spontane ondskab. Bare beskytte og råde, især vore unge mennesker, om opførsel og adfærd.
Må jeg i den forbindelse og i al stilfærdighed minde om, at danske unge har europæisk rekord i indtagelse af alkohol?
Jeg er bange for, at mange forældre ikke aner en pind om, hvad deres store børn foretager sig om aftenen og natten i bylivet. Ikke aner, hvor meget sprut, der bliver hældt indenbords. Alle vil gerne tro det bedste om deres børn, men måske forældrene skulle begynde at se realiteterne i øjnene og tage en meget alvorlig snak med deres børn omkring alkohol og adfærd i nattelivet?
Det er sandsynligvis som at tale for døve øren. Desværre. Og ondskaben? Den lader sig tilsyneladende ikke bekæmpe.
Men måske vi skulle blive bedre til at værne os imod den?
God weekend.
