.jpg)
Europa Parlamentet havde inviteret en række lokaljournalister til Bruxelles forleden dag. Jeg var blandt de tilstedeværende – sammen med en kollega fra dagbladet JyskeVestkysten var vi ene om at repræsentere Danmark sammen med nogle journaliststuderende.
Interessen for EU’s arrangementer for journalister knyttet til lokale medier er nemlig langt større i lande som Italien, Spanien, Portugal, Rumænien, Polen og Bulgarien, der havde sendt større delegationer afsted.
I det hele taget var kollegaen og jeg enige om, at interessen for EU-stof ligger på et ringe sted i Danmark – EU-artikler får ikke mange klik, med undtagelse af, hvis en ven eller bekendt, eller bedre: Nært familiemedlem, får tilkendt et større økonomisk beløb i støtte til et eller andet projekt. For det er der nemliig gode muligheder for – hvis man gider sætte sig ind i reglerne, ansøgninger m.m.
Eller EU flytter et større kontor til byen eller støtter et omtalt projekt på egnen.
Ellers kan interessen ligge på et meget lige sted. Sådan er det jo.
De fleste af os kender vel knap vore 14 medlemmer af EU-parlamentet? Spidskandidaterne til nød, men de andre?
Måske de, der kvajer sig: Vi har i indeværende periode haft to kvindelige EU-parlamentarikere, der efter efter deres egne medarbejderes udsagn ikke har kunnet opføre sig ordentligt: Trods opfordringer til at trække sig har ingen af dem ønsket det: Begge har klamret sig til den indbringende plads i Parlamentet, Karen Melchior, forhenværende radikal, og Pernille Weiss, formentlig snart forhenværende konservativ, har begge ifølge deres medarbejdere opført sig så grimt overfor dem, at de pågældende har fået tilbudt psykologhjælp. Det må have været en befrielse at slippe af med dem…
Ikke desto mindre virker medlemsskabet af EU som en rimelig fast klippe, nu hvor verdenssamfundet befinder sig i stormvejr. Palæstinensisk angreb på Israel har naturligvis medført et modangreb – krigen i Ukraine fortsætter – og der er uroligheder mange andre steder i verden.
Vist kan man klandre EU for meget -. og med god grund: Den tåbelige flytning af parlamentet fra Bruxelles til Strassbourg en gang om måneden, dyrt, meget dyrt og besværligt for alle,. Utroligt at franskmændene stadig får lov til at stå i spidsen for den cirkusforestilling. Og ja, der render mange rundt dernede – muligvis inklusiv de folkevalgte medlemmer, hvor man ikke rigtigt ved, hvad de laver – eller om det har nogen som helst betydning, hvad de foretager sig. Man gør sig sine tanker…
Men, men men: Visionen og ideen bag EU er der formentlig et stort flertal i den danske befolkning, der støtter op om.
Jeg blev i alt fald både rørt og stolt, da samtlige deltagere i det regionale seminar forleden, inklusive undertegnede, forleden rejste sig og klappede længe af en taler, der foreslog at vise sympati for ofrene for det bestialske Hamas-angreb på Israel forleden.
Da var man stolt af at være eruropæer, stolt af at være en brik i fællesskabet, en meget lille brik – men en brik.
Og godt at se EU ved samme lejlighed fejre unge, talentfulde journalister – ud af mange hundrede kandidater var der fundet frem til otte kandidater, herunder danske Albert Thomsen fra Nørrebro i København, der bl. a. skriver for Berlingske Tidende.
Albert var ikke blandt de tre prisvindere, de gik til Kroatien, Bulgarien og Ukraine, men alene at blive nomineret blandt så mange kandidater var flot. Danmark var repræsenteret, vi var med, også blandt de unge.
Samværet med lokaljournalister fra hele Europa var både interessant og spændende – og lærerigt. Det gælder om at være med blandt de andre. Også for Bornholmnyt.dk.
God weekend
