Et EU-forsvar er ikke en konkurrent til NATO

EU-DEBAT: Hvad handler EU-forsvarsforbeholdet og afstemningen 1.juni om? Det giver Claus Larsen-Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem, tidl. MF og MEP for Socialdemokratiet nogle bud på her.

Af Claus Larsen-Jensen

Der hersker i debatten en del tvivl om, hvad EU-Forsvarsforbeholdet og afstemningen onsdag 1.juni handler om. Jeg vil derfor med denne artikel forsøge på at få fakta på plads.

Forbeholdet mod forsvar kom sammen med tre andre danske forbehold som led i Edinburgh-aftalen i 1993, for at redde dansk EU-medlemskab efter, at 50,7  pct. af vælgerne havde stemt nej til den nye Maastricht-Traktat i 1993.

Arkitekten bag forbeholdene var SF og byggede på formodninger om, hvad samarbejdet på forskellige områder kunne udvikle sig til. Det har siden vist sig, at det ikke er gået sådan.

Hvad betyder forbeholdet?

Hvad betyder forsvarsforbeholdet? Det betyder, at Danmark ikke kan deltage i eller præge forsvarspolitik i EU. Danmark kan ikke deltage i udarbejdelsen og gennemførelsen af initiativer på forsvarsområdet.

Hvor NATO er et forsvarssamarbejde, der tager sig af territorialforsvaret af Europa, så handler EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik om krisehåndtering, fredsbevarende indsatser udenfor EU’s grænser, og til beskyttelse af EU’s område og dets borgere. Hovedparten af udgifterne betales af de medlemslandene, som beslutter sig for at deltage i, og så betaler de lande, som deltager.

Hvad er det så for indsatser EU er involveret i? Det er:

• Træningsmissioner – f.eks. træning i menneskerettigheder af et lands interne sikkerhedsstyrker, hær eller politi, som led i en fredsbevarende aktion i f.eks. FN-regi.
• Landeoperationer, oftest fredsbevarende militære aktioner – tidligere på Balkan.
• Flådeoperationer, som f.eks. bekæmpelse af pirateri.

Vi bestemmer selv

Der er i øjeblikket 60 forskellige projekter indenfor disse områder.

Får EU ved et ja onsdag 1. juni så overstatslig indflydelse på forsvarsområdet? Svaret er nej. Samarbejdet er mellemstatsligt, hvor hvert lands regering eller parlament i EU selv bestemmer om, hvad og hvordan man vil deltage. Der afgives ikke dansk suverænitet til EU.

NATO er en forsvarspagt mod ydre fjender. EU er ikke en forsvarsalliance.

Billigere indkøb

EU-landene går dog sammen om at udvikle og købe militært udstyr, som landene har brug for, men også for at gøre indkøb billigere. Forsvarssamarbejdet i EU handler primært om koordinering og effektivisering af ressourcer. De militære operationer er faktisk en mindre del af samarbejde. Indsatsen mod forsvar mod Cyber-angreb spiller en stigende rolle.

Der findes et fælles EU Forsvarsagentur, hvor landenes forsvarsministre mødes. EU-agenturet arbejder med:

• Harmonisering af krav for at sikre operationelle kapaciteter
• Forskning og innovation for at udvikle teknologi
• Uddannelse og øvelser i vedligeholdelse i fælles intiativer
• At styrke den europæiske forsvarsindustri.

Ikke kun EU-lande deltager i dette samarbejde, men også lande udenfor EU: Norge, Serbien, Schweiz og Ukraine.

Vi står udenfor

Får vi en EU-hær? Der er ikke en EU-hær. Der er heller ikke en NATO-hær, men landenes forsvar, som i forskellige sammenhænge samarbejder. Det ændrer et dansk ja den 1.juni ikke på.

Er Danmark udenfor? De fleste EU-lande, men også lande udenfor EU deltager i EU’s forsvarssamarbejde. Udenfor er neutrale Østrig, Irland, Cypern og Malta, men i Norden deltager Sverige og Finland, samt Norge, som ikke er EU-medlemsland, fuldt ud. Danmark deltager ikke. Derfor er det et tema i Norden.

Er EU-forsvarspolitik en konkurrent til NATO? Svaret er nej. Arbejdsdelingen er klar jf. beskrivelsen. NATO har ikke kun europæiske lande, men også USA og Canada som medlemmer, og tager sig af det fælles territorialforsvar. EU supplerer med samarbejde, hvor USA og Canada ikke er engageret. NATO og USA støtter, at EU-landene samarbejder på området.