Er kræft en forbandelse?

Hele ugen har vi på tv hørt om kræft. Med søndagen afsluttes Knæk Cancer-ugen.

Ingen skal være i tvivl om, at jeg sætter pris på de mange forskellige indsamlinger til Kræftens Bekæmpelse. Af hjertet tak til alle, som har bidraget.

Kræft er og bliver en forfærdelig sygdom, som rammer et hav af menneske hvert år.

Jeg har selv været ramt hele to gange i 2012 og i 2015, så jeg kender alvoren i diagnosen  – og husker alt for godt fra 2015 kemoen og strålebehandlingens skrækkelige bivirkninger  – og er stadig præget af diverse senfølger.

Jeg vil dog ikke kalde sygdommen for en forbandelse, som et TV indslag fra Kræftens Bekæmpelse har kaldt kræft.

Måske er det, fordi jeg lægger noget meget værre i ordet forbandelse end det at blive ramt af en alvorlig sygdom.

Det er dog fakta, at selvom jeg er erklæret kræftfri, så ved jeg aldrig, om de grimme kræftceller gemmer sig et eller andet sted i kroppen og går til angreb igen, og det er kun mig, der skal være opmærksom på mulige symptomer.

Vi er forskellige og udtrykker os forskelligt, og det respekterer jeg, men jeg kan ikke sige, at min oplevelse af kræftsygdommen har været en forbandelse. Næsten tværtimod!

På en meget stærk måde har jeg tværtimod oplevet så meget godt – midt i alle smerterne og den skrækkelige, men nødvendige og helende kemo.

Jeg vil mindes familie og venners kærlige omsorg.

Jeg glæder mig over kærligheden og opofrelsen fra en dejlig ægtefælle og en masse skøn og medfølende praktisk hjælp fra vores datter.

Jeg tænker på de hundredevis af kendte og nærmest ukendte Facebook-venner, som tålmodigt læste og kommenterede, hvad jeg delte på nettet om min sygdom, og det var en stor hjælp at være åben om både alt det svære og om det, som gav mig glæde.

Jeg takker for alle dem, som trofast bad for mig og mine kære, og jeg kunne tydeligt mærke Guds nærvær, styrke og hjælp gennem al den omsorg. Nogle bad, andre tænkte gode tanker, og jeg kan kun sige, at alle ønsker jeg at takke af hele mit hjerte!

Der var mennesker, som var meget konkrete i deres hjælp, og hvor kan vi mennesker være til stor hjælp, når vi også handler i kærlighed, når der er nød på færde.

Jeg priser mig lykkelig, at jeg bor i Danmark, for selvom vores sundhedssystem er i krise, så har jeg dog mødt dygtige kirurger og medfølende sygeplejersker på Riget.

En forbandelse – sådan ser jeg ikke på det. Jeg fik også selv et mere taknemligt sind overfor det, at livet er os givet som en gave. Tænk, jeg lever!! Jeg takker Gud for livet!

En opfordring: Vær ikke tilbageholdende med at dele din smerte. Det hjælper dig selv, og det knytter dig til dine medmennesker på en helt ny måde!

Kærlig hilsen

Agnethe Zimino
Tidl. sognepræst 

Seneste artikler

Fik du læst?