Så tog vi cyklerne frem og holdt teenage-skoleferie på Bornholm, fortæller skribenten og kunstneren Githa Schultz i en herlig kærlighedserklæring til den skønne ø.
Min bedste skoleveninde fra Enghave Plads Skole på Vesterbro i København hed Gitte, og hendes mor Gyda kom fra Bornholm. To år i træk tog Gitte og jeg cyklerne frem de sidste år i folkeskolen, kufferter på bagagebærer og Bornholmerbåden København-Rønne om natten.
Det var en spændende tid. Vi var teenagere, hormonerne i fuld kog – og så lå Almegårds Kaserne jo også på Bornholm, så båden og øen var oversvømmet af soldater. Skoleferiefesten startede egentlig allerede kl 23, da båden sejlede ud, sovepladser på festdækket.
Gittes moster bor stadig i Rønne, og dengang i forrige årtusinde boede vi hver gang 14 dage hos hende. Vi cyklede rundt, så øen fra cykelsiden, spiste friskrøget sild og gik på “Sølvknappen” om aftenen, et diskotek der lå i Rønne.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Første gang vi var på Bornholm, mødte jeg selvfølgelig en soldat fra Amager på Bornholmerbåden. Vi aftalte at mødes Sankt Hans Aften i Rønne på torvet. Den rene Solitudevej endte det med. Der stod jeg vitterlig i regnen i Rønne, men der var ingen Klaus. Brændt af og så på Sankt Hans Aften. Jeg mødtes med Gitte, og vi tog i stedet på Sølvknappen. Der var Klaus minsandten.
Det eneste og bedste, jeg erindrer fra Sølvknappen, at jeg udover at være gået kold på Klaus, der kom med lammeforklaringer, var at klokken efterhånden var blevet fire og solen var stået op. DJ`en spillede lukkesangen: ”Ka` du ha` det rigtig godt” med gruppen Sirius. Jeg elskede den melodi, ikke mindst teksten – og elsker den stadig.
Gitte til gengæld fik sit livs soldat fra Almegårds Kaserne og et par dejlige børn.
Det er ikke sålænge siden, jeg genså Bornholm. Utroligt smukt og mange kunstiltag i forhold til dengang for mange årtier siden, hvor kunsten mest var en Krølle-Bølle. Røgerierne står stolte, flotte, klokkeklart og solgult eller kridhvidt. Ligesom omgivelsernes natur ofte er inddraget i kunstudtryk fra de små fine gallerier på øen. Det var november måned, så man kan sige, at jeg havde Bornholm for mig selv, det meste var lukket. Men der var åbne seværdigheder som for eksempel et besøg på Bornholms Kunstmuseum og et genbesøg i Hammershus.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Da jeg cyklede rundt som teenager på Bornholm, erindrer jeg mest Sølvknappen og røget sild. Udover den charmerende dialekt på ”Bønhølm.”
Ved sidste besøg på Bornholm i bil denne gang, er alt kun blevet smukkere. Bornholms vilde natur og bølgernes højlydte skumsprøjt op ad klipperne, tog sig ud fra sin bedste side på en ellers turist tomme novemberdage på en forlænget weekend med sol over Gudhjem. Så hvilket glædeligt gensyn med Bornholm.
Det er en ommer – også gerne udenfor turistsæsonen.
