Torsdag aften var der for tredje gang “Mine Aftener i Paradis i Scala Gudhjem”. Denne gang med Signe Svendsen som gæst hos Steffen Brandt og Gustaf Ljunggren.

Af Torben Severinsen
Som ved de to foregående arrangementer med Sys Bjerre og Maria Frank, blev der fortolket egne og andres musik i en intim musikalsk oplevelse i aftes i Gudhjem.
Gustaf Ljunggren akkompagnerede på nogle af de mange instrumenter, han mestrer. Steffen Brandt var igen vært og trådte også til med musikken.
Hjemløse hjerte
Signe Svendsen fremførte bl.a. “Hjemløse hjerte”, en sang hun har fået med i Arbejdersangbogen samt titelnummeret fra hendes senste album “Hvem vil ikke elskes igen”.
Signe Svendsen fremførte bl.a. “Hjemløse hjerte”, en sang hun har fået med i Arbejdersangbogen samt titelnummeret fra hendes senste album “Hvem vil ikke elskes igen”.
Derudover en smuk version af Kaj Munks “Den lille anemone”. Fra TV2’s sangskatte fik gæsterne i et udsolgt Scala Gudhjem, bl.a. “Fald min Engel” og “Eventyr for begynderen.”
Gustav Ljungren gav smagsprøve på det helt nye og endnu ikke færdige “Lille Skotland”, som er område i Gudhjem meget tæt på Kongens Mark.
Det hele blev krydret med historier om Signes Svendsen farmor i den grønne Rover, og historier fra bænken i Gudhjem bl.a. om måger, trafik, biler, og en mand og hans hund.
Koncerten var arrangeret af Scala Gudhjem, Musikhuzet og TV2 Bornholm.



