En af redaktørens daglige gøremål er at huske at sende en God Morgen-hilsen til vore næsten 80.000 medlemmer i vore grupper på Facebook. Sædvanligvis sendes denne hilsen ganske tidligt om morgenen, men forleden var den forsinket. Ikke på grund af – som mange ynder at tilskrive personlig dovenskab – “tekniske fejl”, men fordi redaktøren var sent ude med sin hilsen, der først landede hos medlemmerne omkring kl. 8.30, hvilket er sent for de fleste herovre. For bornholmerne er morgenkvinder og morgenmænd, så God Morgen-hilsen plejer at lande hos vore mange medlemmer allerede kl. 5.30.
Men ikke forleden. Forklaringen var, at redaktøren havde set tv det meste af natten, i stedet for som vanligt at passe sin sengetid.
Jeg var nemlig dum nok til at gense første afsnit af tv-serien “Matador” fra 1979 – den, hvor Mads Skjern ankommer til Korsbæk (blanding af Holbæk og Korsør) med sin lille søn Daniel. Og på det skammeligste bliver afvist – først af den snobbede og opblæste Hr. Schwann i Damernes Magasin – og dernæst af bankdirektør Varnæs i Korsbæk Bank.
Jeg behøver ikke engang at skrive navnene på de to skuespillere, der spillede disse roller – det ved læserne allerede.
For jeg nægter at tro, at der skulle være en eneste dansker, der ikke kender “Matador”. Genudsendt mange gange – kendt og elsket af hele Danmark.
Skal man vide noget om den danske folkesjæl, som der tales meget om i disse uger, så skal man bare se Matador…
Svend Gehrs fra DR-sporten ville nok sige “Det er genialt, dét dér…” om Matador – for genial, det er serien.
Naturligvis er Lise Nørgaards idé genial. Og instruktøren Erik Balling genial. Jeg har personligt mødt flere af de medvirkende – og blev skuffet – for de var slet, slet ikke som i tv-serien…desværre. Men instruktøren fik dem til at fremstå som meget interessante personligheder.
For i tv-serien er der ikke et eneste fejlskud på rollelisten. Alle leverer ganske enkelt en fremragende indsats – intet mindre. Det er ganske enkelt, måske fuldt op af Nathansens klassiske “Indenfor murene”- i originalversionen – det bedste tv, der nogensinde er sendt i DR.
Matador. Alle skuespillere, hver og en, leverer en formidabel indsats, lige fra Mads Skjern til “Røde”, Ingeborg og Fru Møhge. Eller hvad med grisehandler Larsen og hans kloge kone Katrine? Misse? (Jeg drager…!)
Personligt synes jeg at fru Violet Winthers søn Arnold er urkomisk, ligesom hans kæreste og senere kone, Agnete. Når hun danser rundt med købmandens gumpetunge datter på danseskolen, misundeligt skulende mod Arnold og hans kusine Ulla, så er jeg færdig. Helt færdig.
Eller når konsulen og hans tykke kone spiser middag på “Postgården” og hun siger: Hvis du vender dig om…” Karl Steggers ansigtsudtryk, når han skulende kigger mod den drikfældige overretssagfører Jørgen Varnæs er komik. – i verdensklasse…
Men serien indeholder så meget mere end komik. Den rammer plet med løgnagtighed, svig og svir. Men også om menneskelig storhed, når det virkelig gælder.
Jeg har set serien flere gange, indrømmet, men forleden fik jeg lyst til at se den igen. Men det skal man lade være med, først på aftenen, for jeg kom næsten slet ikke i seng den nat – jeg slugte det ene afsnit efter det andet, indrømmet. Og hver gang, jeg ser den serie, får jeg øje på nye facetter af skuespillernes formidable præstationer.
Nu er det ligefor, jeg synes den mest imponerende præstation leveres af Maude. Hun er på en gang både hamrende irriterende, men også rørende i hendes tro på det rene og ordentlige i mennesker. Og at hendes rolle så – på grund af Hans-Christians skammelige utroskab – udvikler sig kolossalt i løbet af serien gør bare hendes præstation endnu flottere. Skuespilkunst på meget højt niveau.
Jeg røg i Matador-fælden og så tv det meste af natten. Derfor kom “Go’Morgen, Bornholm” for sent. Av min arm…
Beklager og god weekend…
