Dystert forslag for ledige på Bornholm

POLITIK: Ifølge en ny analyse vil 140 ledige på Bornholm falde uden for dagpengesystemet, hvis Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden fra to til et år vedtages. 

Et forslag om at halvere dagpengeperioden kan koste ledige på Bornholm dyrt, viser ny undersøgelse

 

Af Lene Dam Jørgensen

En ny analyse viser, at 140 dagpengemodtagere på Bornholm vil miste dagpengeretten, hvis dagpengeperioden halveres fra to til et år, som Liberal Alliance har foreslået. Det svarer til 13,2 procent af de ledige dagpengemodtagere på Bornholm.

Analysen er foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE,) og den viser, at dette forslag vil ramme dagpengemodtagere hårdt i flere kommuner, herunder Bornholm. Hvor mange der bliver ramt, varierer fra kommune til kommune.

På landsplan står 32.000 dagpengemodtagere til at falde ud af dagpengesystemet, hvis dagpengehalveringen bliver en realitet. Det svarer til 17,5 procent af de ledige dagpengemodtagere i løbet af et år.

Økonomisk utryghed
“En kortere dagpengeperiode vil skabe økonomisk utryghed for tusindvis af familier i hele landet, Dagpengesystemet er en helt central del af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er en forsikringsordning for almindelige danskere, der betaler kontingent til gengæld for at få tryghed for deres privatøkonomi, hvis de skulle miste deres arbejde,” siger Emilie Damm Klarskov, der er vicedirektør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Seniorer rammes hårdt
Analysen viser også, at seniorer og medlemmer af bestemte a-kasser vil blive ramt hårdest, hvis forslaget bliver til virkelighed.

Blandt de over 60-årige er det 22,9 procent af dagpengemodtagerne, som vil blive ramt, hvorimod tallet for dagpengemodtagere under 30-årige kun er 10,9 procent.

”Vi forstår ikke, hvorfor Liberal Alliance vil udvande en ordning, som gennem mange år har været med til at skabe fleksibilitet på arbejdsmarkedet,” slutter Emilie Damm Klarskov.

Medlemmer af A-kasserne
Det er især medlemmer af a-kasserne Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS), Kristelig A-kasse, Magistrenes A-kasse og A&Til, der vil blive ramt, hvis dagpengeperioden halveres. I Din Sundhedsfaglige A-kasse, Metal A-kasse samt BUPL’s A-kasse vil forholdsvis få medlemmer blive ramt, hvis dagpengeperioden halveres.

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »