Dygtige hunde og deres mennesker til mesterskaber i Østerlars

Dansk Kennel Klub på Bornholm holdt velbesøgt lydighedsmesterskab i Østerlars
Ane Andersen (th) blev kredsmester i klasse 1 med Sherlock, mens Lisbeth Zacho vandt klasse to med Isa. Begge hunde er Border Collies.

 

Der var god stemning hund og hund i mellem, da Dansk Kennel Klubs kreds 8 (Bornholm) holdt lydighedsmesterskaber søndag på stadion i Østerlars. Mesterskabet var særdeles velbesøgt af både mennesker og hunde, og der var fremragende opvisninger i lydighed af de deltagende hunde.

Og det går godt for kredsen, fortæller dagens vinder i klasse i, Ane Andersen, der deltog med sin Border Collie Gawain`s Black Dream, til daglig blot kaldet Sherlock.

“Vi oplever en stor interesse for at være med i kredsen, og vi holder mange andre arrangementer i fremtiden”, fortæller hun.

” I næste weekend kommer en instruktør fra Sjælland, der skal introducere en ny form for agility og senere bliver der andre mesterskaber indenfor disciplinerne agility, rallylydighed og nosework”.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Annette B. Olesen og Askja vandt i klasse 3 og i eliteklassen blev Sten-Erik Rasmussen og Kato vindere. Begge hunde er border collies.

 

Ane Andersens interesse for hunde er medfødt. Hun er nærmest vokset op med en kennel: Hendes forældre havde først en schäferkennel, nu driver de Golden Baltic Sea, en kennel for golden retrievers i Nyker.

Dagens resultater:

Klasse 1: Nr. 1 blev Gawain`s Black Dream (Sherlock) med føre Ane Andersen, kredsmester
Klasse 2: Nr. 1 blev Gawain`s Surprise in the Moonlight (Isa) med føre Lisbeth Zacho, kredsmester
Klasse 3: Nr. 1 blev Border Teams Born to speed (Askja) med føre Annette B. Olesen kredsmester
Eliten: Nr. 1  blev High Working B C Free ligth Kato (Kato) med føre Sten-Erik Rasmussen, kredsmester.

Du vil måske også synes om

DR Juniorkoret tager vindersang og nye toner med til Bornholm

KORSANG: DR Juniorkoret har lige fejret 25-års jubilæum i DR Koncerthuset og rundet 10 millioner visninger på sociale medier. Nu vender de 56 unge sangere tilbage til Bornholm, hvor de blandt andet synger vindersangen fra DR’s store Top100 og helt nye toner af Martha Gislinge.   Af Cecilie Rosenmeier DR

Læs mere »

Livredderne åbner badesæsonen på Balka og Sandvig Strand 

SOMMER: Fredag 26. juni begynder sommerferien for mange børn og voksne, og det er samtidig startskuddet til badesæsonen på de danske strande.   Frem til onsdag 19. august vil livredderne fra TrygFonden Kystlivredning holde øje med badegæsterne hver dag fra kl. 10 til 18 på Balka Strand og Sandvig Strand.

Læs mere »

Én blodprøve kan bane vejen for mere effektiv behandling af lungekræft

SUNDHED: Et stort og internationalt forskningsprojekt med Aalborg Universitet i spidsen skal ved hjælp af kunstig intelligens udvikle en digital tvilling, der kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos den enkelte patient. Det vil give læger et langt bedre beslutningsgrundlag for behandlingen   Hvert år diagnosticeres cirka 4.500 til 5.000

Læs mere »