”Dit hjerte er i fare, Andresen!”

”Hvad er et hjerte? Hjertet er en muskel, og blodet pumpes gennem hjertet, når hjertemusklen trækker sig sammen. Hjertet er på størrelse med en knytnæve!” Det lyder som et citat fra en skolestil på et eller andet passende klassetrin. Men det er jo sandt.

Og ja, det er livet om at gøre, at hjertet slår. Der kunne siges meget mere, men det er jeg jo ikke kompetent til at gøre.

I har sikkert luret mig, men mine søndagsklummer drejer sig jo så også mest om noget af det, som Bibelen og vores kristne tro har at sige om vores tilværelse. Jeg skal nok ikke begynde at kloge mig om ret meget andet.

Og dog – hjertet bliver også brugt som symbol for det, der ligger dybest i os mennesker – dejlige følelser, og en del af os (måske flest af os ældre) husker slageren, som Osvald Helmuth sang med sin karakteristiske stemme: ”Dit hjerte er i fare, Andresen!” – og har man kærestesorger, så er ens hjerte knust, og det tema synger næsten ethvert nutidigt popidol om.

Hos Google kan man jo finde ud af næsten hvad som helst, og der finder jeg følgende definition:

”Hjertet symboliserer livets centrum, sjælen, det indre, personlighedens inderste, følelser, medfølelse, kærlighed, tro og mod, glæde og sorg.”

Og næsten enhver poet ved, at man ikke i et digt skal lade hjerte rime på smerte, selvom de to begreber har en masse med hinanden at gøre.

I Bibelen og i vores kristne tro er hjertet heller ikke bare en muskel, men hjertet står allerede i Det gamle Testamente nævnt talrige gange – ja, hundredevis af gange i hele Bibelen.

Et ord fra Det Gamle Testamente, som peger fremad mod pinsedagen, hvor Helligånden fyldte de nye kristnes hjerter, er ganske enestående, og det er et løfte vedrørende det, der skete den dag, og som vi også som kristne i dag skal tage til os.

Profeten Ezekiel, som virkede i 592 før Kristus, kom med et ord fra Gud, som lød sådan:

”Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød.  Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.” Ezekiel kap. 36 vers 26 – 27.Forøvrigt så havde profeten allerede givet løftet tidligere i sin bog, så det var klart et vigtigt løfte fra Gud selv, når profeten sådan gentog det.

Profeten Jeremias, som talte fra et helt andet sted, sagde praktisk talt det samme.

Sikke et løfte, og hvor har vi ofte forsømt at tilegne os dette løfte.

Vores tid er en præstationsøvelse, siger man. Vi gør alt, hvad vi kan i øjeblikket på at understrege overfor børn og unge især, at det er ok at fejle, for de er ved at gå til under krav fra alle sider. Såre vigtigt at nævne, at vi ikke altid kan lykkes. Stress opstår – ikke blot blandt børn og unge, men sandelig også blandt travlrige voksne, når alting vi gør, bærer præg af en tilstræbt perfektionisme, som ingen kan leve op til.

I kirkelige kredse kender vi det også. Vi hører om Jesu befaling om at elske Gud og sin næste som sig selv, og så gør vi os umage, så vi er ved at falde under den byrde, det er.

At bede om Helligånden – at ønske at blive fyldt af Guds Ånd – det må være løsningen, som kan befri os fra de mange nederlag og det hovmod, som vi nemt falder i.

Der tales alt for lidt om Helligåndens gerning. Helligånden, som er Gud, som virker i vore hjerter, så de forvandles fra stenhjerter til kødhjerter, så vi får Guds Ånds hjælp i vores dagligdag, så vi bliver forbløffede og opdager, at han virker igennem os og med os.

Det er ikke nemt at elske – specielt ikke mennesker, som vi så flot siger – ikke er vores kop te, men Gud befaler os endda at elske vore fjender, men en skam er det, at vi ikke har hørt eller taget til os, at han vil gøre det i os. Han er kilden til den kærlighed, som min fjende eller mit medmenneske har brug for at få fra mig.

Det lykkes ikke altid, men det er ikke Guds skyld.

En søndag her fornylig hørte vi en meget smuk solo fra en af kirkekorets medlemmer.

Det var Sys Bjerres sang ”Åbent Hjerte”, og i refrænet lød det: ”Åbent hjerte finder altid hjem!”

Har vi et åbent hjerte for Guds Ånd, så sker det, så fylder Gud os med kærlighed, trøst, glæde og fred, og vi finder både vej, finder mod og finder hjem, for Gud er min himmelske far, Jesus min frelser og Helligånden min trøster og vejleder.

God søndag og kærlig hilsen

Agnethe Zimino
Pens.sognepræst