Det bliver så mørkt…

Midt i en energikrise tid har jeg fået nogle tanker, som jeg gerne vil dele med jer.

Nu gå vi og slukker lys hele tiden. Jeg kan endda se genboer, som vist kun har TV tændt. Jeg er dog sikker på, at nogle få stearinlys er tændt i stuen. Nogen føler ligefrem, at julen er truet, fordi vi nok ikke har råd til at lade vore stuer, huse og gader stråle med lys og tændte guirlander.

Nu er der et par måneder inden december, men jeg vil alligevel gerne understrege, at der er altså ikke tale om, at julen er aflyst. Vi lever i en mørk tid, men bare nogle få lys kan fordrive mørket, og måske er det vigtigere, at lyset skinner i vore hjerter – i vort indre!

Vi  kan forøvrigt godt være lys for hinanden i mørket. Når det er mørkt eller bare halvmørkt, tør vi ofte mere.

Kan I huske, hvordan man som teenager kunne snakke anderledes fortroligt med sin bedste ven eller veninde i mørket og halvmørket?

Måske havde vi bare et enkelt stearinlys tændt, men vort indre lys blandede sig med den andens indre lys, og vi turde åbne op for alt det, som vi ellers aldrig havde delt med nogen.

Mørket banede vej for noget godt, og de samtaler har vi aldrig glemt. Svære emner kan i det dunkle lys være lettere at håndtere.

Det er stærkt, når vi som mennesker kommer tæt, tæt ind på hinanden. Det gør godt, men det kan også gøre ondt.

Men vi skal aldrig flygte fra smerten. Måske er der et sår, som skal renses, og vi ved fra virkelige sår, hvordan det kan gøre ondt.

Så falder der tårer, men hvad gør det? Vi er dog skabt med vand i øjnene, for at det skal bruges nu og da.

Fordi det gør ondt, så er det måske derfor, det er nemmere at snakke om det i lyset af et stearinlys, der også lyser lidt usikkert! Det kan være godt for os at turde vise svaghed, usikkerhed, at lukke op, at turde være sårbar!

Måske betyder det, der smerter og gør ondt, at noget nyt kan ske? At jeg måske kommer nærmere det, jeg egentlig var skabt til at være?

Mørket baner vej for det lys, som vi har i os og baner så også vej for et kæmpelys, som kommer til os udenfor os selv, baner vej for den Gud, som elsker os og kun vil os det godt.

Forøvrigt sagde Jesus engang, “Jeg er verdens lys! Den, der følger mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys!”

En opfordring: Læg mærke til lyset i mørket! Det er der selv i de mørkeste stunder!

Kh og hav en god oktober

Agnethe Zimino
Fhv. Sognepræst

Seneste artikler

Fik du læst?