.jpg)
Selvfølgelig er jeg solidarisk, og til en vis grad enig i, at mænd med magt og midler, ikke altid er en sympatisk cocktail. Men jeg stoppede med at lytte til Me Too-anklagerne, da jeg hørte en politiker forlade sit embede med en ordlyd, noget i retning af ” Jeg mindes slet ikke, hvad det er, jeg skulle have gjort, men jeg undskylder og trækker mig”…
Dét, der er overgået unge piger og kvinder, i politiske partier og i mediebranchen, af nedværdigende slag-sange og seksuelle krænkelser, tager jeg selvfølgelig stor afstand fra, ligesom jeg frastødes af alle andre former for grænseoverskridende adfærd.
Alligevel, så håber jeg i mit stille sind, at dé der anklager og de der er anklagede, alle er retmæssigt sat i bås. De er jo stemplede for livet, så at sige. Tænk, hvis nogen er revet med i faldet, uretmæssigt..
Men udover, at Coronaen begrænser forsamlingsantallet ved de kommende firmajulefrokoster, så står det nok klart for enhver, at kinddans med to meters afstand, ik´ kommer til at ske, -og da slet ikke med en mand. For enten er de fyrede, har trukket sig, eller er for kloge til, så meget som at nærme sig, én af det modsatte køn. Så mon ikke, det bliver en cold cold christmas, uden skingre karaoke udgaver af Santa Baby og flirtende julegodter…for de flestes vedkommende?
Skulle man være så heldig stadig at have et job, på en arbejdsplads, der både har overlevet første del af pandemien, og undgået me too sager, så vanker der måske alligevel et eller andet i julestrømpen. Om ikke andet, et net appelsiner, som min svigerinde fik i julegave, da hun arbejdede som sygeplejerske i det offentlige. Eller en mini-julefrokost, hold-inddelt, så kun 10 personer fester af gangen.
Heldigvis er vi stadig under spærregrænsen, selv hvis vi slår redaktionen fra Bornholmnyt.dk og Ø-tv holdet sammen, så min kollega Louise og jeg, ser frem til et brag af en (vegansk) julefrokost.
Men! Siden der er flere mænd end kvinder i begge foretagender, og det er alment kendt, at mediebranchen er tungt repræsenteret på den uhumske gramse-graf, hvorfor er vi så ikke blevet taget på? Er vores numser, måske ikke et klap værd? Man føler sig jo nærmest udenfor. Måske starter vi (Why) Not Me bevægelsen, som et modtræk.
Men apropos, den søde juletid, så sad jeg i weekenden med min 10-årige datter, der gerne ville sikre sig, at jeg vidste præcis, hvilken julekalender hun ønsker sig. Med sin computer foran sig, stavede hun sig til S J O V E J U L E K A L E N D ER E, i håb om at kunne vise mig Harry Potter ”pop up” kalender, og den med Lego, hvor man dagligt får en lille kulørt Harry Potter plasticdims, som placeres på papæskens sneklædte Hogwarts-billede.
Og jeg skal da lige love for, at der dukkede farvede plastic dimser frem på skærmen. Men de var ikke små og bestemt IKKE fra Lego. De var fra Sinful og kan vel nærmere betegnes som voksen prop-up-sjov. Come on!
Det var jo ikke engang min computer, hun søgte på…
.gif)
