TRO: Hvor selve påskesøndag handler om kvinderne, der kommer til Jesu grav – og finder den tom, så handler bibelteksten 2. påskedag om Jesus, der viser sig for to disciple på en spadseretur til byen Emmaus
Af Lene Dam Jørgensen
2. påskedag er i den kristne kirke dagen, hvor man markerer det første møde med den opstandne Jesus. Mens selve påskedag fejrer selve opstandelsen, så fokuserer 2. påskedag historisk på de efterfølgende begivenheder, hvor Jesus viser sig for sine disciple.
Vejen til Emmaus
To disciple er på vej væk fra Jerusalem mod landsbyen Emmaus, der ligger cirka 11 kilometer derfra . De er bedrøvede efter korsfæstelsen af Jesus. Mens de går, taler de om alt det, der er sket i Jerusalem: At Jesus fra Nazaret, som de troede var den, der skulle forløse Israel, er blevet udleveret af ypperstepræsterne og korsfæstet.
Jesus og de to disciple
Jesus slår følge med to skuffede disciple, der forlader Jerusalem, men de genkender ham ikke Han forklarer de to disciple, hvordan det var nødvendigt for Messias at gennemgå lidelser og død, før han kunne indgå i sin herlighed. Jesus gennemgår derefter hele Det Gamle Testamente – fra Moses til profeterne – for at vise dem alt det, der stod skrevet om ham.
Da Jesus og de to disciple når byen Emmaus, inviterer de ham indenfor. Da han ved bordet tager brødet, velsigner og bryder det, åbnes deres øjne, og de genkender ham som den opstandne Jesus. Straks efter at de har genkendt ham, forsvinder Jesus fra deres syne, hvorefter disciplene siger: “Brændte vores hjerte ikke i os, mens han talte til os på vejen…?”
Disciplene så Jesus
Efter at have genkendt Jesus rejser de to disciple sig straks og går den lange vej tilbage til Jerusalem for at fortælle de øvrige disciple og andre forsamlede den gode nyhed. Da de når frem, finder de elleve apostle samlet og udbryder: “Herren er virkelig opstået!” Herefter beretter de om deres egen oplevelse på vejen til Emmaus, og hvordan de genkendte dem, da han brød brødet.
Tvivl og sorg
Fortællingen om vandringen til Emmaus fra Lukasevangeliet er central for 2. påskedag. Den bruges ofte til at illustrere, hvordan troen kan opstå ud af tvivl og sorg gennem samtalen og fællesskabet.
