.jpg)
Så kom den glædelige meddelelse på SMS igen: “Tillykke! Du har vundet!”
Beskeden kom fra Klasselotteriet, hvor jeg deltager med en beskeden lodseddel. Faktisk har jeg to, der er noget med kvarte og halve lodder, jeg kan ikke rigtigt finde ud af det.
Men beskeden…den kender jeg.
Jeg har fået den før. Og man kan kun i første omgang se dét der med “Tillykke! Du har vundet”. Når man så klikker på beskeden, så kan man se, hvor meget, man har vundet.
Det venter jeg altid lidt med.
Tidligere gevinster har været på 150 kroner – og vist lidt mere end enkelt gang – men ikke beløb, der kan sende mig til sydens sol eller anskaffe mig den MG-sportsvogn, jeg altid har haft et godt øje til. Eller sende et større beløb til nogle mennesker, jeg kender i det fjerne udland – og som virkelig har brug for nogle flere penge.
Derfor venter jeg gerne lidt med et klikke mig ind, så jeg kan se gevinstens størrelse.
I nogle minutter har jeg lov at forestille mig, at jeg endelig får den store gevinst.
Drømmerierne begynder.
Det er egentligt en ganske behagelig stund, indtil hverdagens pligter lader drømmerierne få en ende.
Jeg klikker og ser:
“Du har i dag vundet 375 kroner…tillykke!”
Jeg har lært hjemmefra, at man skal være glad for lidt, og tro mig, det er jeg også. 375 kroner er også penge, og. nu kan jeg f.eks. invitere min storrsøster på en kop kaffe og en æblekage på en hyggelig café. Det har hun fortjent.
Men alligevel…
Det blev heller ikke til nogen MG i denne omgang.
Men så er det, at jeg kommer i tanke om noget:
Jeg er født i Danmark…
Og det er vel nok den største gevinst, man nogensinde kan få.
I et land, hvor jeg – takket være vort velfærdssystem – har modtaget skolegang med tandlæge, lægebesøg og hospitalsophold, et demokratisk samfund med rettigheder og stemmeret, uddannelse og arbejde, løn og pension. Og når tiden kommer, så er der vel også en plads på et plejehjem et sted?
Ja, jeg ved godt, at der også er mangler i det danske samfund. De ældre er utrygge på plejehjemmene, hvor det er svært at skaffe det rigtige personale. Nogle steder. Og ja, der har været nogle grimme historier fra sygehusvæsenet, fejlbehandling og ventelister.
Men alt i alt: Jeg har været rundt i Afrika, jeg har rejst i Sydøstasien, og jeg ved, hvor stor fattigdom og nød, der er mange andre steder.
Det har vi ikke kendt til i min generation her i landet. Vi har levet i et lille, fredfyldt land, hvor der i det store hele bliver taget hånd om alle. Med fritidsaktiviteter for børn og unge, foreninger for voksne og meget andet godt.
Lad os huske at passe godt på det.
Danmark har givet de fleste af os den helt store gevinst.
God weekend…
