.jpg)
Restauratør Carsten Vinding er erklæret frankofil, men er netop vendt hjem fra en ferie på Bornholm – her sender han en kærlighedserklæring til øen
Det er formiddag, solen skinner – og bistroejer, sådan vil jeg kalde ham, Carsten Vinding, serverer to kopper kaffe. Han drikker en lille kaffe med mælk, min er sort.
Han har ikke hørt, jeg vil ha’ lidt mælk i – måske fordi han talte i telefon, da han signalerende spurgte, om jeg ville ha kaffe.
Men sort kaffe er også godt – og nemt.
»Bruger De sukker og fløde«?
Det nemmeste er at drikke den sort.
Det sidste er Carsten enig i, selv om han altså gerne vil ha et skvat mælk i.
Så får han tændt sin cigarillos og sætter sig ned med det tilfreds smil.
Alt er godt.
Opkaldt efter en bornholmer
Sønnen er sendt afsted for at lege, folkene er i gang i køkkenet – klar til at servere for de første frokostgæster, der indfinder sig om et par timer.
Vi er på en særdeles populær restaurant på Frederiksberg, enklaven i hovedstadsområdet. Restauranten hedder »Sans Souci« og er beliggende på Madvigs Allé.
Sans Souci betyder »uden sorger«.
Og sorger har Carsten Vinding heldigvis ikke mange af. Det skulle da lige være, at han endnu ikke har fået opfyldt drømmen om at få sit eget sted på Bornholm, som han nu er begyndt at holde så meget af.
Han og familien, hustruen Pop og sønnen Sunjai, har netop for anden gang holdt deres ferie på Bornholm.
»Hver gang, jeg er på øen, render jeg rundt og ser, om der skulle være et sted, vi kunne drive«, siger han med et stort smil.
Men lige nu har han vel nok at gøre med »Sans Souci«. Navnet dukkede op allerede i 1798, da en velhavende murermester døbte sin ejendom på Frederiksberg sådan. Senere blev «Sans Souci« til en restaurant- og vinstue på Madvigs Allé, og det navn smager da også en del af Bornholm.
Johan Nicolai Madvig, som gaden er opkaldt efter, var en dansk politiker, der blev født og voksede op i Svaneke, hvor hans far var byskriver.
Den begavede dreng fik en flot uddannelse, og endte som kultusminister og stod bag en ny lov om det lærde skolevæsen. Og Madvig har da også fået opkaldt en bodega efter sig i Svaneke, der i vore dage fuldt ud kan måle sig med hyggen på Frederiksberg.
»Sans Souci« ligger lige ved det travle hjørne ved Gl. Kongevej, og Carsten Vinding kan hver formiddag se på gadeskiltet, når han drikker sin formiddagskaffe.
I dag fortæller han lidt om sig selv til Bornholmnyt.dk.
»Ja, jeg vil sige, at Bornholm er et vidunderligt sted, og at jeg meget håber en dag at kunne åbne et sted på den skønne ø«, siger Carsten, der altid spidser øren og byder velkommen, når han hører den bornholmske dialekt i sin restauration.
Eller sine restaurationer, for lidt længere ude på Frederiksberg, i Smallegade, har han sit eget lille franske paradis i form af vinbaren »La Bonne«, hvor der er franske dråber i glasset og velsmagende simreretter at mætte sig med.
»La Bonne« bliver også kaldt »den parisiske ambassade på Frederiksberg«, og vi skulle hilse og sige, at den lill bistro åbnes igen i midten af august efter en lille Corona-lukning.
Carstens vej står derfor mellem »Sans Souci« og »La Bonne«, og han har travlt, når han kommer indenfor i en af sine restauranter, hvor han helst selv hilser på alle sine gæster.
Påfuglen på sin trone
Han har mange års erfaring i branchen. Arbejdede og blev udlært som tjener på den agtværdige Restaurant Els i St. Strandstræde.
Født og Vokset op i Lyngby, men fik senere bopæl i Allégade på Frederiksberg.
En dag i 80’erne gik Carsten en tur på Frederiksberg, og her kom han tilfældigt forbi »Sans Souci«.
»Jeg blev fuldstændigt betaget af stedet. Inde i et hjørne sad skuespilleren Ole Ernst og sov. Der var en summen af liv i restauranten – og den daværende indehaver Dorte Bülow sad og tronede som en påfugl på sin trone midt i lokalet…Jeg blev fuldstændigt fascineret af stedet allerede dengang.
Men livet bragte Carsten til Thailand, og her tjente han gode penge som rejeproducent. Han leverede rejeæg til rejefarme og begyndte at fremstille tigerrejer, som han og en kompagnon solgte videre til restauranter.
Han udviklede forretningen og begyndte at sælge thailandsk kunsthåndværk til Danmark.
»Bl.a. forsynede vi Christianias julemarked med forskelligt kunsthåndværk, og forretningen gik strygende«, fortæller Carsten.
Det blev til dejlige år i Thailand, hvor Carsten boede på ferieøen Koh Samui.
Carsten traf også sin hustru derude og sammen fik de en søn. Da sønnen fik en sygdom, der bedst blev behandlet herhjemme, rejste den lille familie til Danmark.
»Det skulle kun have været en kort periode, mens han fik den nødvendige behandling, men det endte med, at min kone blev så glad for Danmark, at hun hellere ville bo her. Så rejste jeg til Thailand og fik lukket og slukket efter os – og så boede vi lige pludselig i Danmark«, fortæller Carsten.
Først åbnede parret den lille bistro »La Bonne« – og sidste år lykkedes det så endelig at erhverve »Sans Souci«, som Dorte Bülow havde afhændet nogle år forinden efter 32 år forrygende år i restauranten. dr var kendt som mødestedet for høj og lav, tiggere og prinser, kendte og ukendte. Bl. a. var den engelske sanger Cliff Richard altid på besøg på Sans Souci, når han gæstede Danmark, ligesom man her kunne møde østrigske klavervirtuoser, fallerede skuespillere, milliardærer, journalister og andet godtfolk. Alt, hvad der kunne krybe og gå, mens der blev spist og mange gange især drukket godt. Sikke’ et sted…
»Jeg blev kontaktet af en god ven, der kunne oplyse, at restauranten nu var til salg, og så slog jeg til, fortæller Carsten. Som noget af det første tog jeg kontakt til Dorte Bülow for at spørge hende til råds om indretning, menu m.m. I dag håber jeg at gæsterne stadig fornemmer den fantastiske Sans Souci-stemningen her var i så mange år, dog med en nyrestaureret forretning med større køkken mm. Vi serverer gode, danske retter med et touch af Frankrig – og godt smørrebrød til frokost«, slutter Carsten Vinding.
For apropos den tidligere ejer Dorte Bülow. Hvem dukker op nu?
Det gør hun såmænd, og så bliver der bestilt en ny kop kaffe – og historierne begynder at fyge ind over bordet.
Vi er sans souci…
