.jpg)
Der har været avis på Bornholm siden 1828, hvor “Bornholms kongelig allernaadigst ene priviligeret Avertissements-Tidende” udkom første gang. Avisen, der senere blev talerør for de konservative på Bornholm, overlevede til 1957…
Bogtrykker Eggert Christopher Tryde var første mand på banen med et dagblad på Bornholm. Han var født i 1797 på Fussingø Mølle ved Randers, men kom senere til Bornholm, hvor han havde familie.
Avisens første navn var “Bornholms kongelig allernaadigst ene priviligeret Avertissements-Tidende”, og den udkom første gang i 1828. Oprindelig modsatte amtmand Jespersen sig, at der overhovedet blev udgivet en avis på øen. Han mente, det var rigeligt, at de lokale nyheder blev annonceret fra prædikestole i kirken og syntes, at en avis var noget nymodens pjat. Han gav først sit samtykke, da nogle lærere ved latinskolen lovede at skrive artikler til bladet. Så gik det ikke over gevind, tænkte han vel.
Iøvrigt blev det også bogtrykker Tryde, der udgav den første bog på Bornholm: “Skoletaler og Lejlighedsdigte” skrevet af rektor P.G. Bohr.
Avisens indflydelse var dog begrænset. Del var der mange mennesker på øen, der slet ikke kunne læse, dels havde avisen kun 40 abonnenter!
Senere voksede oplaget dog betydeligt, især efter de to store krige mellem Danmark og Preussen (Tyskland) i 1948 og 1864, som mange naturligvis gerne ville vide mere om.
Konservativ avis
Trydes privilegerede avis slog langsomt rod, og i lang tid var den det eneste organ for lokal avertering og kommunikation med omverdenen. Først efter 1848 fik den konkurrence,
især fordi stifteren og hans søn ikke tilfredsstillede læsernes behov for politisk oplysning og debat. Avisen forblev dog den stærkeste århundredet ud, og fra 1870’erne blev den talerør for øens Højre-parti (senere Konservative). Efter år 1900 var avisens vækst dog svag, men økonomisk stod bladet fortsat stærkt, og var livsnerve for den lokale konservatisme.
“Bornholms kongelig allernaadigst ene priviligeret Avertissements-Tidende” fik flere navneændringer undervejs og blev i 1844 ganske enkelt omdøbt til “Bornholms Avis”.
På et tidspunkt hed den også Bornholms Avis og Amtstidende”, men blev i 1946 døbt tilbage til Bornholms Avis.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Bornholms Tidende kom til i 1866. Avisen bekendte sig til partiet Venstre – og er i det dag eneste trykte dagblad, der udkommer på øen. I dag ejes avisen af Berlingske Media i København og af Bornholms Tidendes Fond og trykker lidt over 6.000 aviser hver dag.
Det socialdemokratiske dagblad “Bornholmeren” blev udgivet første gang i 1902 og udkom til 1994, hvor oplaget var raslet ned til ca. 5.500. Avisens første navn var “Bornholms Social-Demokrat”.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Tilbage til øens første avis:
Bornholms Avis var før 1918 blevet klart mindre end Bornholms Tidende på landet – og mindre end Social-Demokraten i byerne, og selvom annonceindtægten var ganske god, kom avisen i vanskeligheder i mellemkrigstiden. Oplaget dalede og et lille overskud omkring 1930 forvandledes til et underskud, som partiet dog delvis dækkede, fordi konservatismen dengang næppe kunne leve på Bornholm uden en avis.
Men i 1957 var den økonomiske situation blevet helt håbløs, og avisen lukkede. Måske fordi det netop i den tid var redaktør nr. 13, der sad i redaktørstolen? Han hed i øvrigt Karl J. Holm og var kommet til avisen fra Horsens Avis.
Under alle omstændigheder har Bornholm især i vor tidsalder været forkælet med medier. Ikke mange steder i landet af samme omfang dækkes så intensivt af en tv-station, radiokanaler, dagblad, en trykt gratisavis og to online medier og et utal af grupper på de sociale medier.
Og nu også det sidste skud på den bornholmske mediestamme, den gratis ugeavis på nettet, De læser netop nu, Bornholmsnyt.dk. Med den meget store gruppe af samme navn på Facebook, der nærmer sig 6.000 medlemmer.
Gad vide, hvad amtmand Jespersen havde tænkt om den…?
Kilder:
Wikipedia
ronnekirkegaard.dk.
