Den senere tids tv-optagelser fra et plejehjem i Danmark har igen sat tankerne i gang hos os, der står i klar i entreen til at få en god pleje de sidste år, vi har på denne jord.
I klubben kan jeg godt mærke, hvem der stadig har en kone, og hvem der bor alene. Men fælles har vi tankerne på den forestående offentlige pleje. Den katastrofale behandling af et stakkels menneske, filmet af TV2 og lagt ud til danskerne, får plejeforholdene i Danmark til at se kriminelle ud.
Vores slogan i klubben har ellers været ”ingen skal vaske mig i røven,” men mon ikke de ord fryser fast på læberne, den dag man går rundt med en snavset ble i timevis.
I mine svageste øjeblikke har jeg tænkt, at jeg vil bestikke personalet til at skifte min ble lidt oftere imod at de får den 500 krone seddel, jeg har gemt under hovedpuden.
Tågesnak fra en gammel mand og manglende respekt for de mange mennesker, der arbejder for en beskeden løn og ofte er for få på arbejde. Men de skal vide, at det er den mest krævende generation af danskere, der nu bliver gamle, og de finder sig ikke i hvad som helst.
Man kan læse artikler om situationer, hvor voksne børn på forældrenes vegne brokker sig over behandlingen. En mand tog sin kone med hjem fra plejehjemmet, og de to fik ni måneder sammen i et sommerhus. Da konen døde, udtalte manden: ”Det var det bedste, jeg kunne gøre for min kone. Hvis der findes en Gud, takker jeg for det.”
Og så er det lige, at der sendes en raket op til Mars, og jeg tænker, at det måske var løsningen på problemet. Simpelthen at flyve ud i rummet med en stabel bleer og ansigtsmasker og lette trykket på plejeforholdene i Danmark. Jo færre ældre danskere vi er på jorden, jo nemmere bliver det at passe dem, der bliver tilbage.
Der er kun 380.000 km til månen, og rejsetiden er 3 dage. Men turen til Mars tager 7 måneder, og det ville også være fint at sætte sig det mål. Jeg roder lidt med nogle brochurer og finder endelig tilbuddet, hvor jeg ikke vil være noget problem for samfundet – nogensinde.
Vores nærmeste nabostjerne Proxima Centauri er kun 4.2 lysår væk. Det svarer til 40.208.000.000.000 kilometer. Skaf straks en raket!
Med en tophastighed på 58.536 kilometer i timen er jeg fremme efter en rejse på 80.000 år. Så bliver man stille, og forstår ikke, at vores plejehjemsproblemer er så store for Danmarks ældre medborgere.
På den anden side: Jeg springer på protest-raketten New Horizons og gør mig udødelig. Juleaften vil alverdens børn stå med åben mund og kigge op efter en lille lysende plet på himlen. Jeg kan notere, at jeg igen slog julemanden og hans rensdyr med flere lysår.
Ude i rummet suser jeg år efter år forsat af sted med en stabel rene bleer. Det skal være min gave, hvis der findes levende væsner på min stjerne.
