STØTTE: Lions Rønne uddelte 75.000 kroner til tre organisationer på Bornholm, der gør en kæmpe indsats for børn og unge

Ved et arrangement på Hodda på Store Torv i Rønne uddelte Lions Rønne, i anledning af 75-års jubilæet for den første Lions Klub i Danmark, 75.000 kr. til tre organisationer, der hver især gør en kæmpe indsats for børn og unge på Bornholm.
De tre organisationer er TUBA, Natteravnene og Granitt Kidz.
(Artiklen fortsættes under billedet)

TUBA udfører et stort arbejde for unge, der er vokset op i misbrugshjem. Natteravnene behøver næppe nogen videre præstation – arbejdet med at skabe tryghed for de unge i nattelivet er velkendt. Og Granitt Kidz udfører et kæmpe arbejde for unge ´, der har et udviklingshandicap.
De tre organisationer fik hver 25.000 kroner.



