
Af Peter Svarre Fridolf, Det Konservative Folkeparti Bornholm
DEBAT: I begyndelsen af den kommende uge skal Bornholms Regionskommune endnu en gang forholde sig til situationen omkring de private bosteder på Bornholm. Det er en beslutning, der kan få langt større konsekvenser, end man måske umiddelbart forestiller sig. Derfor er der én opfordring, der trænger sig på:
Tænk jer om.
For når et bosted lukker, er det ikke blot en sag mellem en kommune og en privat virksomhed. For de mennesker, der bor der, er bostedet deres hjem. Det er her, de har opbygget relationer til personale og medbeboere. Når sådanne steder forsvinder, betyder det, at mennesker med nogle af samfundets største udfordringer igen skal flyttes og igen skal begynde forfra. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt.
Men sagen handler også om økonomi og udvikling for Bornholm. Kommunens egne tal viser, at Bornholms Regionskommune i 2024 betalte omkring 101 millioner kroner i opholdsbetalinger til børn, unge og voksne, der er anbragt uden for Bornholm. Efter statstilskud er nettoudgiften omkring 75 millioner kroner – og det er vel at mærke uden de mange følgeudgifter til transport, rejser, møder og opfølgning.
Hvis bare to tredjedele af disse anbringelser over tid kunne ske på Bornholm, ville det skabe en lokal omsætning på omkring 67 millioner kroner om året. Det svarer i grove tal
til lønnen til 80-90 fuldtidsstillinger.
Det er arbejdspladser, skattegrundlag og aktivitet, som i dag ligger uden for øen.
Når et bosted lukker, forsvinder der samtidig konkrete arbejdspladser. Kærbygård alene har haft en årlig omsætning på over 22 millioner kroner og omkring 30 ansatte. Når sådanne tilbud forsvinder, forsvinder ikke bare arbejdspladserne – pengene flytter også væk fra Bornholm.
Lønninger, indkøb og drift, som ellers ville blive omsat i det lokale samfund hos håndværkere, butikker, foreninger og boligmarkedet, ender i stedet i andre kommuner.
Samtidig bliver Bornholm et vanskeligere sted at tiltrække nye tilbud og specialiseret arbejdskraft til. Historier om bosteder, der presses ud i lukning eller lever i konstant usikkerhed, spreder sig hurtigt i branchen. Det gør det sværere for øen at tiltrække både investeringer og kvalificerede medarbejdere.
En konservativ grundholdning er, at det o entlige ikke skal drive alt selv. Kommunens opgave er at sikre kvalitet og ordentlighed – men også at skabe stabile og forudsigelige rammer for de tilbud, der skal løse opgaven i praksis.
Derfor er der god grund til, at politikerne på rådhuset i den kommende uge overvejer konsekvenserne nøje. For når et bosted lukker, er det ikke kun en virksomhed, der forsvinder.
Det er et hjem for nogle af vores mest sårbare borgere – og det er arbejdspladser og udviklingsmuligheder, der forsvinder fra Bornholm.
Derfor er opfordringen enkel:
Tænk jer om.




