Ja, vi lever i en kompliceret tid i disse dage – og ja, det er vigtigt, at vi bliver informeret om de alvorlige begivenheder ude i verden, der på flere måder smitter af herhjemme.
I dagens Danmark har vi dels taget imod et antal flygtninge fra krigen i Ukraine, det ved ikke mindst bornholmerne noget om. Og dels er der en gruppe mennesker med forskellig baggrund, der flere steder i Danmark ønsker at vise sympati for palæstinenserne i Gaza – ved mere eller mindre støjende demonstrationer. Det er dog kun den ene part, der råber op og kræver, at vi danskere i højere grad skal tage stilling til konflikten, den anden part skal i visse tilfælde, som på visse universiteter og bydele nærmest krybe i skjul, og jeg skal være ærlig og sige, at det bryder jeg mig ikke om. Slet ikke, endda.
Jeg er heller ikke vild med, at amerikanerne valgte en ringe og næsten komisk repræsentant for det store land som præsident. Hans interesse for Grønland har i den grad vakt grønlændernes interesse, at deres krav om undskyldninger og ændrede betingelser i forholdet til Danmark fremføres med højere og højere røst. Også kravet om selvstændighed fremføres oftere og oftere. Men vil man være herre i eget hus, bør man vel også selv betale for det. Så længe det står til troende, så bliver det nok bare – som tidligere – ved snakken om selvstændighed – for den kommer med sikkerhed heller ikke, selv om grønlænderne lader sig lokke af amerikanske dollars. Tværtimod…
Jeg forstår godt, at medierne er stærkt optagede af at informere os om alt det, der sker. Også i en grad, så man næsten skulle tro, at resten af verden står stille. Ingenting fra Asien, og det er vel iøvrigt her, at fremtiden befinder sig, intet fra Sydamerika eller for den sags skyld Afrika eller Australien.
Kun nogle dramatiske, næsten overdrevent og triumferende overskrifter om håndbold som “Danmark smadrede Algeriet” kan blande sig på avisernes sider i disse dage.
Og hvis sandheden skal frem, det rager i øvrigt ikke hele øen, så tog jeg en pause fra mediestrømmen forleden dag.
Da jeg fra den tidlige morgen til den sene aften ikke havde hørt andet end Trump, Grønland og Gaza, så lukker jeg ned – og tændte i stedet for ovnen og bagte nogle gode og velsmagende boller. Hertil den gode rabarbermarmelade samt en kop af den liflige Earl Grey.
Så fandt jeg en spændede bog fra og satte lidt Mozart på højttalerne…og lod verden være sig selv for en stund.
Ikke at vi skal lukke verden ude. Selvfølgelig ikke. Men engang i mellem må man vel få en pause fra historierne fra den nye chef i Det Hvide Hus.
Hvilken skændsel for det ellers så prægtige land. Men trods det:
God weekend…
