TRANSPORT: Stor travlhed i luften, da gæsterne skulle til og fra Bornholm under Folkemødet

Mens der var det helt store trafikkaos på Øresundbroen på sidstedagen af Folkemødet (broen havde arrangeret stort motionsløb på broen samme dag) så var der mere ordnede forhold i luften, hvor flyselskabet DAT havde travlt:
Igen i år havde DAT skruet gevaldigt op for produktionen af flybetjeningen af Bornholm – og traditionen tro var der ekstra afgange allerede dagen før og dagen efter selve eventen.
DAT havde 130 flyvninger i disse dage – mod 56 i de tilsvarende dage på en almindelig uge. Og der var et godt stykke over 11.000 sæder til salg.
75 besætningsmedlemmer
Der var således tre af ATR72-fly (72 sæder) samt en Airbus A320 (180 sæder) i aktion og over 75 besætningsmedlemmer var dedikeret Folkemøde-produktionen. Også vores kundeservice var der sørget for forstærkning og udvidet åbningstiderne med tre timer ekstra pr. dag og 10 timer om lørdagen, hvor der normalt ikke er åbent.
Den primære forbindelse går til Københavns lufthavn, men også var der ekstra afgange til både Aalborg og Billund. Passagerstrømmen går mod Bornholm onsdag, torsdag og fredag og den anden vej fredag eftermiddag og aften, lørdag og søndag.
Tomme fly tilbage
Der var mange fuldt bookede afgange med strømmen, men det var svært at sælge billetter den anden vej – alt i alt en kapacitetsudnyttelse på lidt over 50 pct., hvilket betyder, at selskabet flyver en del ture med næsten tomme fly.
Alt i alt har DAT transporteret lige over 8.000 passagerer – stort det samme antal som sidste år.
“Vi har transporteret gæster til Folkemødet lige siden arrangementets andet år og har dermed god erfaring med denne produktion, som involverer mange parter og er af et helt andet omfang end det vi normalt er vant til,” lyder det fra DAT:
Flere Folkemøder…
Folkemødet bidrager i den grad positivt til rutens økonomi, og vi kunne derfor ønske os at der blev afviklet flere folkemøder på Bornholm i løbet af et år. Gjorde der det, ville bornholmerne få den flybetjening, de fortjener – hele året. Af samme grund støtter vi også gerne Foreningen Folkemøde som hovedsponsor – en aftale som gælder 2026 med. Som så mange andre år, var vi ikke alene om at flyve mellem København og Bornholm i Folkemødedagene, men vi kan med glæde konstatere, at mange passagerer er glade for den store fleksibilitet de har, når de flyver med os, hvor der er mange afgange at vælge imellem,” fortæller selskabet.
Øgede billetpriser
“Desværre har de seneste års voldsomme omkostningsstigninger gjort, at vi har måtte reducere antal afgange og kapacitet samt øge billetpriserne på den bornholmske livsnerve på alle andre tider af året, end under Folkemødet. Bornholm har brug for en bæredygtig flyforbindelse med en god økonomi hele året. Flere folkemøder er givet ikke løsningen, men Bornholm har brug for landspolitisk velvilje til at støtte op om denne rute, som er lige så samfundsbegrundet, som færgetransporten. Den lokalpolitiske opbakning og ønsket om flyruten er til stede på Bornholm, men det bornholmske samfund kan ikke løfte opgaven alene,” lyder det fra DAT.












