Dansk Skoleskak besøger Bornholm

SKOLEN: Skole Skak er noget andet end det traditionelle skakspil. Skoleskak er bl.a. indlæring på en helt anden måde, og mandag til torsdag i næste uge får fire skoler på Bornholm besøg af Dansk Skoleskak

Skole Skaks bil besøger Bornholm på Skolernes Skakdag fredag 9. februar

 

Skal er et meget – meget – gammelt spil, der formentlig er blevet opfundet i Indien omkring år 500. En historie fortæller, at en indisk konge dengang kedede sig så meget, at han bad en klog mand om at opfinde et spil, han kunne muntre sig med.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Det må siges at være lykkedes, for siden bredte spillet sig videre fra Kina og til det nuværende Iran for at gøre sin ankomst med maurerne til Spanien og herefter videre til Italien, formentlig i det 11. århunderede. Her skulle den danske konge Knud Den Store være blevet begejstret for spillet. Men der er mange versioner af skakkens historie, så det hele skal nok vurderes med en del kildekritik.

Det første VM blev imidlertid holdt i New York i 1866 – det seneste i 2023 i Kazakhstan, hvor kinesiske Ding Liren vandt.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Men skak kan være meget andet end spillet på brættet med to modstandere.

Det er eleverne på fire bornholmske skoler så heldige at få meget mere at vide om, når Dansk Skoleskak besøger Bornholm fra mandag til torsdag i næste uge.

Denne dag er det Skolernes Skakdag, og de fire skoler på Bornholm, der får besøg er Åvangsskolen, Svartingedal Skole, Kongeskærskolen og Bornholms Heldagsskole.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Skoleskak er andet og mere end skak: Det er også en særlig metode til en anden form for indlæring, når der f.eks. spilles “minigame”, hvor der f.eks. kan være et spil, hvor det bare er to bønder mod to bønder – eller andre kombinationer, der vil forstås af alle, der spiller skak.

Skak spillet på den måde kan bla. styrke samarbejdsevnerne i mange sammenhænge og ikke bare matematiske, siger udviklingschef Lene Bierbaum fra Dansk Skoleskak. Dagen er derfor ikke en “jagt” på nye skakspillere – men mere en lidt anderledes dag i undervisningen.

(Artiklen fortsættes under billedet)

I skoleskak kan alle være med, det er ikke turneringsrace i den forstand, det handler om at muligheder, samarbejde og udvikling.

Dansk Skoleskak er en non-profit organisation – og formålet er som sagt andet og meget m,ere end blot at spille skak. Selve spillet på brættet er kun en del af det hele – at give hånd før og efter spillet samt at opføre sig ordentligt uanset resultatet.

Ca. en tredjedel af danske folkeskoler er nu med i skoleskak – og det menes, at hele  600 mio. mennesker på verdensplan dyrker det gamle spil, selv om en nøjagtig opgørelse ikke er mulig.

(Artiklen fortsættes under billedet)

I Danmark har interessen for spillet været jævnt dalende gennem de sidste 40 år, men tiden med Covid-19, hvor mange opholdt sig indendøre, medførte en stigende interesse. Og skakhjemmesiden chess.com har nu 20 mio. medlemmer, der spiller skak mod hinanden på internettet.

Og i næste uge kan det være, at nogle bornholmske skoleelever også får øjnene op for spillet. Ikke bare på brættet, men også som en model og metode til en bedre indlæring idet daglige skolearbejde.

 

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?