Jeg har i 42 år været nær ven med dommeren i ”Vild med dans”, Anne Laxholm. I forleden fyldte hun 70 år, og så kom tankerne; hvad havde dansen betydet for mig.
Det begyndte i 1944, da jeg som lille Vesterbro-dreng af min ambitiøse mor blev tilmeldt “Andersen & Jensens Danseinstitut” på Alhambravej på Frederiksberg.
I tankerne ser jeg mig selv gå ind i den kæmpestore villa iført hvide ankelsokker og vand i håret. I den fine gamle sal valsede jeg rundt og fik mit første møde med det modsatte køn. Det gik endda så godt, at jeg nogle år senere begyndte at konkurrere. Faktisk vandt jeg en turnering i Restaurant Nimb, men blev diskvalificeret, fordi jeg glemte min partner, da jeg gik op på scenen for at få overrakt førstepræmien.
Og det blev endnu værre, da jeg bortvistes i en anden turnering for at bringe dansen i miskredit. Jeg havde iført mig en butterfly med indsyet elektrisk pære. Med albuen klemte jeg på batteriet i lommen og fik butterflyen til at lyse hver gang, jeg vendte ryggen til dommerne. Desværre gik der kludder i mekanikken, og pæren lyste pludselig hele tiden.
Og det gjorde den også, da jeg efterfølgende stod alene ude på fortovet med røde kinder! Det var blot at snige sig ind, få fat i frakken og sætte kursen mod Vesterbro – den bydel hvor jeg hørte til. Med eller uden butterfly.
Højdepunktet af oprør indtraf, da jeg sammen med en klassekammerat sprang ud af vinduet og løb ned ad Alhambravej og gemte mig i en kælder. Her blev vi fundet af den yngste lærerinde Gitte Vandborg, der underviser pensionister den dag i dag i den samme villa. Dansens folk har altid været seje.
På trods af min ungdommelige dårlige opførsel, har dansen alligevel siddet i min krop. Og min bedste ide nogensinde sprang lige ud af hovedet: Et tv-program med titlen ”Dans på tværs.” Dermed havde DR fået et fint fredagsprogram med op til en million seere. Siden producerede jeg det samme program for dk4. På den station kom højdepunktet i 2017, da jeg arrangerede dans i Cirkusbygningen. Pludselig lød en stemme oppe under cirkuskuplen:” Tillykke med dit 50-års journalistjubilæum. Du er i dag livsvarigt ansat på dk4!” Mens jeg stod fuldstændigt forvirret, gik tæppet til side og ind kom Anne Laxholm og bød op til dans.
Vi valsede rundt der, hvor heste, elefanter og søløver tidligere havde optrådt. Tænk hvis jeg havde haft min lysende butterfly på. I disse rammer havde den passet.
Anne Laxholm blev sammen med sin mand verdensmester i standarddans i 1979 i Mûnster i Tyskland. Jeg var til stede og producerede udsendelsen ”Par nr. 20.” Fra den dag har vi været venner – og på julekort i 42 år. Hun er en enestående kvinde med et utroligt overskud.
Så her til sidst er der kun at sige:” Tillykke med dagen – og tak for dansen!”
