Samuel Rachlin om verden lige nu

VERDEN: Torsdag 2. oktober sætter journalist og forfatter Samuel Rachlin fokus på verdensordenen i sit foredrag i Scala Gudhjem.

Samuel Rachlin

 

Af Lene Dam Jørgensen

Journalist og forfatter Samuel Rachlin holder foredrag i Scala Gudhjem torsdag 2. oktober kl. 19.15. Han sætter i foredraget fokus på den situation, verden befinder sig i.

“Vi lever i en krigstid og ser et opbrud af gigantiske dimensioner. Politik, diplomati, teknologi og økonomi indgår i et samspil af ukendt karakter og med uoverskuelige konsekvenser og med et persongalleri, man skulle tro er opspind. Det overgår fiktion og vores fantasi. Det er ikke bare et sporskifte – det er en ny historisk epoke, der er ved at blive født. Vi bevæger os fra en regelbaseret orden til en orden, hvor krig er blev stueren og en del af normalbilledet i en ny virkelighed,” siger Samuel Rachlin og fortsætter:

Efter 9/11
”I min optik fik det 21. århundrede en skæv start med 9/11, der satte tonen for det kommende århundrede med bestialsk vold, finanskriser, epidemier, klimaforandringer og nu en blodig krig på fjerde år. Terror, Putin, Trump, Brexit, Corona krig, AI – et mix af George Orwells ”1984″ og Aldous Huxleys “Fagre nye verden”.

Korrespondent og nyhedsvært
Samuel Rachlin blev født i Sibirien, hvortil familien var tvangsforvist i 16 år og kom til Danmark som ni-årig. Han var DR’s første korrespondent i Sovjetunionen og blev siden TV 2’s første nyhedsvært. Samuel Rachlin blev senere TV2’s korrespondent i henholdsvis USA og Moskva. Han har ligeledes været studievært for programmet TV 2 Finans.

Det koster 100 kroner at høre foredraget. Billetter købes på www.scalagudhjem.dk

Du vil måske også synes om

Lasse Oszadlik ny formand for Folk & Sikkerhed

PERSONALIA: Folk & Sikkerhed har udpeget Lasse Oszadlik som ny formand for lokalforeningen på Bornholm. Han overtager posten efter Johnny G. Larsen og skal videreføre arbejdet med at gøre Bornholm til frontløber i udviklingen af det nye totalberedskab.    Med erfaring fra initiativet Frivillig Beredskabsplan vil den nye formand for

Læs mere »

Bornholmske børn bager for Børnetelefonen

BØRN:  Børns Vilkårs indsamlingsevent “Bag for BørneTelefonen” er gået i gang med opbakning fra flere end 2.700 skoler, dagtilbud, virksomheder, foreninger og familier over hele landet.   I morgen fredag 9. oktober venter der eleverne på Søndermarksskolens SFO i Rønne en anderledes dag. I løbet af dagen stikker de fem

Læs mere »

Pølseglad bornholmer producerer pølser til sjællænderne

FØDEVARER: Den bornholmske pølsemager Jonas Holm og hans team for at lave spegepølser, bacon, rullepølse, grillpølser og lignende til i alt fem Bilka-varehuse på Sjælland. Det bliver til store mængder kød hver uge.   Med dedikation og en særlig passion for pølser værner den bornholmske pølsemager Jonas Holm om sit

Læs mere »