.jpg)
Gad vide, hvor mange af os, der havde forestillet os konsekvenserne af den Corona-virus, vi første gang hørt om i december sidste år?
På Wikipedia kan man læse, at sygdommen første gang blev identificeret i december 2019 i byen Wuhan i det centrale Kina, efter at mange mennesker af ukendte årsager fik lungebetændelse. Disse mennesker var knyttet til salgsboderne på Huanan Seafood Market, som også sælger levende dyr.
Fra Wuhan spredte virussen sig til provinsen Hubei og dele af det øvrige Kina og herfra til mange andre lande. Torsdag aften 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) COVID-19-udbruddet for en international sundhedskrise.
Virus er fundet og har spredt sig på alle kontinenter undtagen Antarktis. Og pr. 8. august 2020 var der på verdensplan rapporteret om 20 mio. tilfælde og ca. 725.710 døde.
I Danmark er der konstateret ca. 16.000 smittede og ca. 600 dødsfald.
Så kom ikke og sig, at situationen ikke er alvorlig.
Og nu står vi måske overfor endnu en epidemi. Norske og finske turister frarådes at komme til Danmark, ligesom der er flere lande, det frarådes danske at rejse til.
Vi skal bære mundbind i den offentlige transport fra og med denne weekend. På mange andre områder griber denne sygdom ind i stort set alles hverdag, og ja – det er belastende for os allesammen.
Andre har ikke oplevet det så slemt. Det er naturligvis først og fremmest de, der ikke har været syge, men en ny undersøgelse viser, at f.eks. en del unge piger har følt det som noget af en befrielse, at få en “pause” i det sociale samvær. Nu havde de pludselig en god undskyldning for at melde afbud til alle de arrangementer, de ikke havde lyst til at deltage i, men som de alligevel følte sig forpligtet til at deltage i.
Man behøver ikke være en ung pige for at dele den fornemmelse.
Og at unge skulle være særlig hårdt ramt af Corona-krisen kan jeg ikke se. Hvad med alle de ældre, der sidder lænket til deres stol på plejehjemmene? Og ikke har for meget selskab i forvejen?
De unge skal nok finde ud af det – bare spørg politiet, der konstant og over hele landet må køre ud for at skrue ned for musikken…
De hårdest ramte er naturligvis alle de, der er tilknyttet rejsebranchen. Den er stort set lukket ned, og rejsebureauernes medarbejdere og rejseledere står uden arbejde og uden udsigt til at komme i gang. Mange hjælpepakker kræver en revisoruddannelse, inden man ser nogle penge – og mange opgiver på forhånd.
Hoteller og restauranter mærker krisen, luftfartsselskaber og mange, mange andre.
De danske rockmusikere klager også. Det ene kendte ansigt efter det andet klager, giver fortvivlet “koncerter” for et forkølet publikum på 12 personer med en falsk og forloren atmosfære. Dem kunne vi godt undvære, når nu galt skal være.
Musikerne har trods alt den fordel, at de kommer i medierne og klager deres nød. Det gør rengøringskonen i rejsebureauet ikke. Blikkenslageren, der mister en stor ordre på hotellet.
De fag, og de mennesker, interesserer ikke pressen.
Men de lider lige så meget som de musikere, der savner penge fra koncerter – og publikums opmærksomhed. Gid opmærksomheden var lige så meget rettet mod de daglige slidere. Det fortjener de. Musikerne og sangerne skal vi nok komme til at høre mere til.
Nå, skal I ud og kør med bus i weekenden?
På med mundbindet…og god weekend trods alt.
.gif)
