Christine er kraâukjælijn på Christianshøjkroen

53-årige Christine Walther Bredahl er chef i køkkenet på Christianshøjkroen – og med hende kommer det gode, gamle værtsskab i højsædet i de historiske omgivelser 

Kromutter, eller “kraâukjælijn”, som man siger på Bornholm: Christine Walther Bredahl. Hun har kærlighed både for god mad og Bornholm. (Foto. Torben Ager)

 

Det har været travle dage for 53-årige Christine Walther Bredahl, der sammen med et hold medarbejdere i weekenden kunne slå  dørene på til den historiske Christianshøjkroen i Almindingen.

Kroen har i realiteten fået sit navn efter Kong Chr. 8, der som kronprins besøgte øen i 1824. Siden har godtfolk strømmet til for at få en bid brød og en dram – og nu er der kommet en kraâukjælijn til, der form alvor har sans for det gode værtsskab – og som med stor respekt for stedets fornemme historie vil genskabe den krostemning, der i nutidige rammer kan få gæsterne til at føle sig som vandringsmænd i tidligere tider, der trætte, sultne og tørstige efter timers vandring i skoven trængte til et krus øl og et fad smørrebrød.

Hun er fra Amager

Christine Walther er amagerkaner, I ved den store ø, som man som det første kommer til, når man kommer til Danmark via Ystad. Hendes families historie går århundreder tilbage på Amager – og hun og ægtefællen, der er bornholmer, har da stadig et sted et være på Amager. På Bornholm bor de i ægtemandens fødehjem i Nylars.

For nu handler det om Bornholm og om Christianshøjkroen. Christine har masser af gastronomi og erfaring i bagagen: Hun har arbejdet med nogle af de store indenfor dansk gastronomi – hendes gastronomiske historie kan hun på fingrene – og det mærker man straks ud fra den usnobbede tilgang, som hun har til maden – og som kendetegner de ægte gastronomer. Hun har masser af erfaring fra faget – også fra årene i Gate Gourmet i lufthavnen i Kastrup.

Men forvent ikke det klassiske, franske køkken i Christianshøjkroens lokaler. Ikke, der er noget galt med det, tværtimod, men på Christianshøjkroen serverer de nu de danske retter, der med lethed tager konkurrencen op med haute cuisine: Et ord, som jeg i øvrigt tror, at  Christine slet ikke gider bruge.

En kantoffelmâd

Fremover skal gæsterne have serveret det bedste af det danske – og så er det altså rigtig godt, dét, der kommer på tallerkenen: Hvis gæsten altså kan oversætte fra bornholmsk, for alle retterne på menukortet stor naturligvis anført på originalsproget, men rolig: Der er masser af hjælp, hvis der er behov for det. Men det har de lokale vel ikke brug for?

Og for det meste lader det hele sig oversætte. Det er formentlig de fleste, der kan genkende en kantoffelmâd, selv om den beskrives som med  “jimmarört majonæs på Lehnsgård rapsolia me stawlöj (ramslöj) frå skâuijn, baconknâs å sprö löja. Satt på “sol âuer Gudjimm” râubrö”.

Hva’ ba?

Eller hvad med en gang “Saltstæjt sijll frå Swânika, robeder, sønnøp å blöda löj. Satt på “sol âuer Gudjimm” râubrö”?

Den sidste kræver jo en brændevin og en øl  – og tro på at begge dele fås i bedste kvalitet på Christianshøjkroen.

“Kyllingemoderen”

I det hele taget er der ingen tvivl om, at Christine og hendes hold på Christianshøjkroen nok skal få genskabt den gode krostemning, der har været på stedet gennem århundreder. For der kommer jo også nyt liv i “Kyllingemoderen” – selskabslokalet, der er lige ved siden af, og som har sin helt egen historie. Her kan man nu holde sine fester – og så i omgivelser, der har svært ved at være mere historiske. Der er muligheder for både store og små selskaber – bare gå ind på hjemmesiden og læs mere.

I mellemtiden vil jeg sætte mig ned og spekulere på, hvad der skulle være førstevalget til en god middag på Christianshøjkroen. Æggekagen, fremtryllet af Henriks velsmagende æg, og så ellers “bacon, rönanes tomâter, græzlöj å grâut râubrö”?

Eller den gammeldags, grydestegte kylling med agurkesalat, rabarberkompot og nye kartofler?

Ja, det bliver den. Ingen tvivl.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Holdet på Christianhøj kroen. Gode folk og god mad i historiske rammer. (Foto: Torben Ager)

 

Og vi kan ikke få nok af rabarber: Til dessert en rabarbertrifli – måske kun udkonkurreret af “Rögröd me flødd frå Klæmmensker”.

Jamen, vi har jo helt glemt en tredje formidabel kombination bestående af den helstegte rødspætte efterfulgt af “Vaniljeiz frå Swânika me sommarfrokt i hyjlleblomst”.

Nej, nu går det ikke mere med det skriveri, nu må vi afsted til Christianshøjkroen og sætte os godt tilrette og få Mågestellet på bordet med den grydestegte kylling.

Og måske kraâukjælijn har tid til en lille sludder og en tår af svigerfars honningsyp?

Kaffe, lagkage  og kringle

Sikkert ikke, der er travlt på kroen i disse dage – og i den kommende tid får vi helt sikkert lov at sidde alene. For turister og lokale vil da strømme til dette historiske spisested med den livlige og hyggelige kromutter bag komfuret.

Køkkenet har åbent til frokost fra kl. 11.30 til 15 til frokost  – og om awten fra kl. 17.30 til 20. Og så skulle vi hilse og sige fra Christine, at der serveres kaffe og lagkage hele dagen, eller bløde tebolles med tandsmør eller kringle, hvis man hellere vil have det.

Kan vi ikke blive lige om, at her er der noget at komme efter…

 

 

 

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?