Christina gennemførte helt forrygende på tre hjul i Ikast

Torben og Tobias Larsen og Christina Steinlein fra Hasle deltog alle i det første Folkerace efter Corona-nedlukningen. Christina gennemførte et heat på tre hjul, Torbens gear satte sig fast – og Tobias endte i en jordvold. Men det er Folkerace – og de tre bornholmere klarede sig flot…

Christina gennemførte på tre hjul…

 

I fredags drog tre bornholmske folkeracere Fra Team VW Rally mod Nørlund banen i Ikast, hvor det første DM-løb i folkerace skulle køres efter Corona-nedlukningen.
Løbet er tidligere blevet aflyst og flyttet. Først sent torsdag aften var der grønt lys for at løbet måtte holdes søndag.
”Vi var i teamet meget glade for, at DM’et endelig kunne holdes, og der er stor respekt til Ikast Motor klub for det enorme arbejde, der blev lagt i arrangementet, hvor hver enkelt bil skulle have sin egen afmærkede zone”, fortæller Christian Steinlein.
De tre bornholmske kørere var far og søn, Torben og Tobias Larsen og Christina Steinlein.
Teamet havde desuden Oliver Jensen med som servicemand.
Alle tre kørere var enige om, at det var nogle meget store sommerfugle i maven, de var i Jylland.
De var mere nervøse end normalt, da de ikke har trænet fællesstarter i år.
Træning eller ej, når det grønne lys tændte, var det bare speederen i bund  – og fremad.

På tre hjul
Christina lagde ud i Ladies-klassen, bilen kørte godt, og trods nervøsitet over en ny bane, gik det rigtig godt.
I første heat blev det til en anden plads og i anden heat blev til en heatsejr.
Tredje heat gik knapt så godt: I et sving fik hun kastet VW Golfen ind i et autoværn.
”Jeg fik gang i bilen og kørte videre. Jeg kunne dog mærke, at noget var helt galt, og tænkte: Øv, jeg er punkteret. Men jeg blev nødt til at prøve at trille videre og gennemføre løbet for at få point for heatet.
Men da jeg kom banen rundt, opdagede jeg, at mit ene hjul stod ved autoværnet…Det ville sige, at jeg have kørt en runde på tre hjul! Jeg nåede dog i mål på tre hjul inden for tidsgrænsen og fik mine point”, fortæller Christina.
Det viste sig, at det var akslen på baghjulet, der var knækket af.
”Desværre havde vi ikke nogen ny aksel med, og det var der heller ikke nogen af de andre teams, der havde. Så jeg kom desværre ikke til start i A-finalen, men fik dog en sjetteplads, slutter Christina Steinlein.

Dramatik i Ikast – det er Torben Larsen i den gule Golf, der lige præcis roder sig ud af situationen

 

Torben Larsen deltog i Superklassen, blev nr. to i første heat, men i andet heat satte hans gear sig fast og han måtte gennemføre i fjerde gear. Fik alligevel en femteplads og en flot andenplads i tredje heat.
I C-finalen var han oppe mod nogle hårde modstandere, og han fik en samlet 12. plads.

Flot finale
Tobias  deltog også i superklassen med  sin Golf.
Desværre var der lidt problemer med motoren, lige inden han rejste til Ikast, så han måtte skifte den.
En dårlig benzinpumpe betød imidlertid et dårligt første heat, men det blev dog til en fjerdeplads. I andet heat fik han en bedre tredjeplads og i tredje og sidste heat gik det rigtig godt: Her vandt han heatet og kom med i A-finalen.
I andet heat misser han gearskiftet i starten, men kommer op og er med i kampen. Han ender på en tredjeplads.
I A-finalen bliver der virkelig givet gas. Også Tobias kører meget stærkt. Desværre kom en anden kører på tværs af banen, og Tobias endte på en jordvold.
Han kom dog hurtigt ned igen og videre, men der var langt op til modstanderne  – og han må tage til takke med en femteplads. Men flot løb af den unge bornholmer.
Tobias og Christina modtog begge pokaler, og alle tre kørere ser frem til næste afdeling i Kolding om 14 dage.

 

 

 

 

Du vil måske også synes om

Anette og Sverre vandt på Dueodde Golfbane

GOLF: 21 spillere deltog i Aakirkeby Mesterskabet i golf, der blev spillet på Dueodde Golfbane.   Så blev det endnu en gang tid til årets store golfbegivenhed i Aakirkeby, hvor det uofficielle Aakirkeby Mesterskab blev spillet for 22. gang på Dueodde Golfbane. Hele 21 forventningsfulde golfspillere mødte op med håbet

Læs mere »

KS-pigerne: Tak for opbakningen

FODBOLD: RIK-Vikings hold i Københavnsserien tabte knebent til favoritterne fra Heimdal – men en stærkt heppekor fra Bornholm bakkede pigerne op i Fælledparken Der var opbakning fra rigtig mange bornholmere, der lagde vejen forbi Fælledparken på Østerbro i København, da Viking-RIK’s damer i Københavnsserien skulle møde hjemmeholdet fra Heimdal. Det

Læs mere »

U16 drenge blev suveræne rækkevindere efter ny storsejr

FODBOLD: Elite Bornholms U16 drenge blev suveræne rækkevindere efter flot sejr på 4-0 over CIK. Også sejr til U14 drenge i Dragør… Elite Bornholms U16-drenge sluttede efterårssæsonen af med manér, da holdet besejrede Christianshavns IK med 4-0. Dermed kan drengene glæde sig over at være suveræne rækkevindere med maksimumpoint efter

Læs mere »