Chokolade-ambassadøren

Bornholm har for længst markeret sig som en lysende plet på det gastronomiske område. Og Janne fra Svaneke Chokoladeri er ambassadør for den fine chokolade, der fremstilles på øen…

Janne Lundberg – fritidsbloggeren og bankrådgiveren, der blev chokoladeambassadør…

 

Chokoladeambassadør?

Lad os skynde og at sige, at det ikke er Janne Lundberg fra Svaneke Chokoladeri, der har fundet på den titel.

Det er os.

Men det er Janne, der tager snakken med pressen og andre interesserede om det efterhånden næsten landskendte chokoladeri, der har fabrikation og butik i Svaneke og også udsalg på torvet i Rønne.

Så på den måde kan man vel godt sige, at Janne er en slags ambassadør for de lækre, søde sager, der fremstilles i virksomheden.

For Bornholm er i forvejen helt med i førerfeltet, når vi taler gastronomi: Restauration, frugt, saft, kød, lakrids, karameller, øl, mejeri m.m.

Og det er jo et sandt eventyr, for enhver, der har en sød tand, at komme ind i Svaneke Chokoladeri, f.eks. på Torvet i Rønne, hvor det er Kanne Lundberg og en medhjælp, der passer butikken.

I Svaneke finder vi partneren Daniel Mikkelsen, der med en baggrund som kok og en i øvrigt veludviklet smag for alt det søde, er lige så meget ambassadør for den fine, bornholmske chokolade som Janne.

Siden 2014

Svaneke Chokoladeri så dagens lys første gang i 2008, men fra 2014 har det været Janne og Daniel, der har stået for produktion og salg af de små fristelser.

De begyndte i Svaneke i 2014 og året efter kom Rønne med. Og vi skal da også tilføje, at der også er en webshop, så også alle andre end bornholmerne kan nyde de fine chokolader. Og der er mulighed for selv at dekorere sine varer, evt. med navne eller lykønskninger.

Men der kommer kunder i chokoladeriet nu, så fotograf og journalist trækker sig lidt tilbage: Der er også kaffe og pandekager på menuen, is og chokoladeboller, smoothies samt en populær ”Snemands Suppe”, der er en specialitet baseret på varm chokolade. Kunderne har svært ved at vælge.

Og turisterne er også glade for, at de kan finde andre, bornholmske specialiteter i butikken: Karamel-Kompagniet, Svaneke Bolscher, Buchwalds Kafferisteri, drikke fra NuTe og Bornholms Mosteri er blandt de mange, der er repræsenteret.

Janne er oprindelig fra Klemensker, bankuddannet og boede senere både på Sjælland og i Frankrig. Hun var også fritidsblogger med fokus på chokolade og bagning.

Men hun kan lide både caféer og chokolader, så da hun i forbindelse med et jobskifte kom tæt på chokoladeriet, så var springet til Svaneke Chokoladeri ikke så langt.

På hjemmesiden svanekechokoladeri.dk kan man læse meget mere om Janne og Daniel. Her er der også både blog og opskrifter.

Vi siger tak for i dag og forsvinder ud på torvet i Rønne.

Men ikke uden at have sendt lange blikke til en lækker Luksus Bounty først…

Du vil måske også synes om

Beruset knallertfører overså hul i vejen

POLITI: Fredag aften skete et færdselsuheld i Styrmandsstræde i Rønne, hvor en knallert med to personer på var kørt ned i et dybt hul i vejen, som var blevet etableret i forbindelse med noget entreprenørarbejde. Føreren af knallerten, en 30-årig mand fra Rønne, blev sigtet for en lang række forseelser,

Læs mere »

To 17-årige bilister standset om natten uden voksen ledsager

POLITI: En 17-årig mand fra Nexø, som var fører af en personbil, blev lørdag kl. 00.17 standset på Rønnevej i Aakirkeby. Den pågældende havde ingen voksen ledsager, selvom det er et lovkrav for 17-årige bilister mellem kl. 20 og 05. Han blev derfor sigtet for ikke at opfylde de gældende

Læs mere »

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »